Eriksen om United: Jeg har drømt om det

The perfect guide to the casino

Eriksen om United: Jeg har drømt om det

Den danske landsholdsstjerne udtrykker taknemmelighed for, at Manchester United gav ham chancen.

Der gik chokbølger igennem hele fodboldverdenen, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop under sommerens EM-slutrunde i 2021.

Siden da er danskeren dog vendt stærkt tilbage på grønsværnen, og i sommers fuldførte han så et skifte til Manchester United, efter et succesfuldt ophold i Brentford.

Forud for torsdagens Europa League-brag mod Sevilla satte Eriksen nogle ord på den rejse, som han har været på.

– For et år siden drømte jeg om at være der, hvor jeg er i dag. Det var en drøm at komme tilbage og spille fodbold, og jeg var heldig, at manageren ville have mig her, siger Christian Eriksen ifølge BBC Sport.

Danskeren satte i samme ombæring ord på den nærtforstående kamp mod Sevilla.

– Vi lukkede dem ind i kampen i den første kamp, da vi havde god kontrol i den første time.

– De har haft mange forskellige trænere i denne sæson, men de er nu begyndt at vinde kampe. De har et godt hold, en god form og nogle meget gode individuelle spillere.

– Men vi har allerede vundet et trofæ, og jeg sigter efter to mere, lyder det afslutningsvis fra danskeren.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top