The perfect guide to the casino

FCK klager over spaniernes opførsel

Oven på Champions League-kampen i Sevilla tirsdag aften har FC København nu sendt en klage til det europæiske fodboldforbund UEFA, skriver Ekstra Bladet.

Baggrunden er den behandling, FCK’s tilhængere fik af såvel de spanske myndigheder som sikkerhedspersonalet på stadion i den sydspanske by.

De danske mestre skriver på deres hjemmeside, at fansene ”ved ankomsten til stadion blev behandlet utilstedeligt af de lokale myndigheder og sikkerhedspersonalet ved indgangene”.

En af de medrejsende fans, Lotte Garfield, fortalte torsdag i Ekstra Bladet om en voldsom og ubehagelig oplevelse med tre vagter:

– De to første var meget langt oppe – også længere, end de burde – men det var uden på bukserne. Nummer tre stak en hånd i trusserne på mig.

FCK kalder opførslen for potentielt ulovlig og blufærdighedskrænkende.

– Vi har de seneste dage indsamlet informationer om omstændighederne og har nu sendt en officiel klage til UEFA og opfordret dem til at undersøge omstændighederne bag en helt unødvendigt grov behandling af vores fans, der ikke gav nogen anledning til problemer i Sevilla, skriver FCK.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top