Gustav Isaksen er eftertragtet

The perfect guide to the casino

Gustav Isaksen er eftertragtet

Gustav Isaksen er det helt store tema i Lazio, når romerne i aften skal forsøge at revanchere 1-5-ydmygelsen mod FC Midtjylland i Herning i Europa League.

Oven på præstationen på MCH Arena, hvor Isaksen drev gæk med Lazios kampprekordholder, Stefan Radu, der ikke har været på holdet siden, er knægten fra Salling også blevet et stort tema blandt diverse fodboldagenter, skriver Ekstra Bladet på sin hjemmeside.

– Der har været rigtig mange agenter i telefonen, men alle, der har forsøgt, har jeg bare meddelt, at de skal tage fat i min egen agent, så kan de snakke sammen, fortæller FCM-spilleren.

Gustav Isaksen har hele karrieren arbejdet med den erfarne, lokale agent Preben Lundbye. Det samarbejde kommer for alvor til at stå sin prøve de næste syv-otte måneder, før karrierens næste skridt skal tages til sommer.

– Ligegyldigt, om der står nogle kæmpeklubber klar til at købe én, så tror jeg ikke, det kommer til at påvirke mig, siger Isaksen.

Kan han holde det høje niveau sæsonen ud, vil fodboldverden ligge åben for ham. Med endnu en god præstation mod Lazio, kan den jyske angriber gøre sig selv til et eftertragtet mål for klubberne i den italienske Serie A.

Og Gustav Isaksen glæder sig:

– Det var så fed en kamp på hjemmebane for hele holdet. Kan vi følge op på det, vil vi stå endnu stærkere. Et eller tre point vil være så vigtigt, siger han og tænker tilbage på kampen i Herning:

– Det blev en åben kamp med mange omstillinger, som jeg godt kan lide. Jeg føler, at spillet flød godt, og selv om det kan lyde mærkeligt, synes jeg, at vi var det bedste hold.

­ – Jeg tror, at Lazio har fået lidt mere respekt for mig nu, og de har forberedt sig bedre på mig denne gang.

– Lazio-kampen kommer til at betyde ekstra meget for mig fremover, hvis det lykkes at komme videre, og vi ikke smider det hele væk som i sidste sæson, siger han.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top