Ronaldo er tilbage

The perfect guide to the casino

Ronaldo er tilbage

Cristiano Ronaldo træner igen med Manchester Uniteds førstehold efter at have haft en samtale med manager Erik ten Hag på klubbens træningsanlæg, Carrington, skriver Daily Mirror.

Portugiseren var udelukket fra lørdagens kamp mod Chelsea og henvist til at træne for sig selv, efter han nægtede at lade sig skifte ind i midtugekampen mod Tottenham. Her forlod Ronaldo banen, før kampen var spillet til ende.

Men efter samtalen med ten Hag, hvor luften blev renset, er superstjernen tilbage på holdet og en mulig starter i torsdagens opgør i Europa League mod Sheriff Tiraspol fra Moldova.

Kilder i United siger, at ten Hag og Ronaldo har været i konstant dialog, siden beslutningen om at droppe angriberen til Chelsea-kampen blev truffet. Manageren har gjort det klart, at han ikke tolererer, at Ronaldo offentligt viser sin utilfredshed, og derfor besluttede han at statuere et eksempel over for klubbens mest profilerede spiller.

– Vi sætter visse standarder, som gælder for alle spillere, sagde ten Hag.

­- Han må indordne sig disse standarder, ligesom alle andre.

­- Da jeg blev ansat, talte jeg med klubbens ledelse om kulturen i klubben og om standarderne. De har tjekket min baggrund, og vi talte om min ledelsesstil og min personlighed og min strategi for, at spillerne skal leve op til standarderne. Det er, hvad det handler om, og det var derfor, de valgte mig.

– For at opnå en topsports-kultur og kunne sætte de høje standarder, må vi leve op til dem. Det er det, vi gør nu. Det handler om klubben. Jeg må træffe beslutninger i klubbens og især i holdets interesse. Det er mit job, sagde manageren.

– Det spiller ingen rolle, hvem du er, din alder eller dit omdømme. Forventningerne til Manchester United er høje. Ambitionerne er store. Vores fans og alle vores interessenter forventer resultater, så du bliver nødt til at agere efter visse standarder og arbejde pø det hver eneste dag, slog han fast.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top