Tidligere Brøndby-talent udvikler brætspil i fritiden

The perfect guide to the casino

Tidligere Brøndby-talent udvikler brætspil i fritiden

Om 21-årige Jacob Rasmussen kommer til at spille fodbold igen, ved han ikke, men den tidligere Brøndby-spiller har også andre talenter. Til daglig arbejder han i en tøjbutik, men i fritiden udvikler han brætspil og har allerede to spil i handlen, fortæller JydskeVestkysten.

Jacob Rasmussen spillede venstre back på Brøndbys U 19-mandskab, da han blev ramt af en skade, som indtil videre har sat ham ud af spillet. Alligevel lykkedes det hans agent at skaffe ham en kontrakt på et halvt år i Esbjerg fB, der håbede at få ham spilleklar igen,

Men sådan gik det ikke. Efter fire-fem måneder var Jacob Rasmussen endnu ikke i stand til at træne fuldt ud, og der var ingen udsigt til, hvornår det skulle blive bedre, så kontrakten med EfB blev ikke forlænget.

Ideen til at skabe et brætspil fik Jacob på Brøndby Idrætsefterskole, hvor der blev spillet rigtig meget brætspil, og han fandt ud af, at kammeraterne heller ikke vidste noget om privatøkonomi.

Det blev startskuddet til spillet ”Guld eller gæld”, som Jacob Rasmussen løbende har udviklet på. Han har fået en tommel op i Undervisningsministeriet til projektet om at få spillet implementeret i skolerne, så nu kører Jacob land og rige rundt for at vise spillet frem. Det er nemlig op til skolerne selv, hvilke spil de vil tage ind i undervisningen.

Sideløbende har det tidligere Brøndby-talent udviklet spillet ”Investeringsdysten”, og han har investeret en kvart million kroner i de to spil.

– Jeg gør det, fordi jeg er sikker på, at de spil kan gøre en forskel for unge mennesker, og jeg tror på, at jeg kan tjene pengene ind igen, fortæller Jacob Rasmussen, der gerne vil være selvstændig på et tidspunkt.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top