Endelig forstærkninger til Brøndby - To "nye" ansigter i førsteholdstruppen

The perfect guide to the casino

Endelig forstærkninger til Brøndby – To “nye” ansigter i førsteholdstruppen

Brøndby IF har netop meldt ud, at de henter Jens Martin Gammelby og Jonathan Ægidius hjem fra udlån. De to spillere ryger direkte ind i førsteholdstruppen, hvor de skal lukke huller fra skadede spillere. 

Mange Brøndby-fans går i disse dage og skriger efter forstærkninger. Nu kommer der så to nye ansigter til førsteholdstruppen. Hvis fansene havde håbet på, at det skulle være spillere udefra, vil de dog blive skuffede. De to nye spillere er nemlig Jens Martin Gammelby og Jonathan Ægidius, der er blevet hentet hjem fra udlån.

Jens Martin Gammelby vender tilbage efter et udlån hos polske Miedz Legnica, hvor han har spillet 16 kampe siden januar. Her har han blandt andet været med til at sikre oprykning til den bedste række. Det er i denne sæson blevet til seks kampe i Ekstraklasa for Gammelby, hvoraf han er startet fire af dem.

Ægidius har været udlejet til 2. divisionsklubben HIK siden juli.

Til Brondby.com udtaler sportsdirektør Carsten V. Jensen:

– Vores trup har været ramt af nogle skader i starten af denne sæson og for at dække af på disse positioner, har vi efter dialog med Jonathan og Jens Martin valgt at kalde dem tilbage fra deres lejemål i hhv. HIK og polske Miedź Legnica.

– For Jonathans vedkommende, så sidder Mads Hermansen ude med sin skade frem til starten af oktober, og selvom Thomas Mikkelsen gør det fremragende, så vil Jonathan være en fin back up og bidrage til et dagligt højt træningsniveau. Her kender Jonathan træningsmiljøet og spillertruppen indgående, så derfor hiver vi ham hjem.

– Lidt det samme gør sig gældende for Jens Martin, da Blas Riveros sidder ude med skade de næste uger, ligesom Jens Martin ligeledes vil kunne supplere på højresiden, så vi også her vil være dækket bedre af. Begge spillere har i vores dialog været meget indstillet på at komme tilbage til Brøndby IF og bidrage, så vi ser frem til at de i denne uge påbegynder træning med resten af truppen.

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby i øjeblikket lider på backpladsen efter salget af Andreas Bruus. Derudover er Kevin Mensah og Blas Riveros begge skadede, hvilket betyder, at Christian Cappis og Daniel Wass har måttet vikariere på backerne.

 

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top