Jesper Lindstrøm scorer drømmemål i Frankfurt-sejr

The perfect guide to the casino

Jesper Lindstrøm scorer drømmemål i Frankfurt-sejr

Der var dansk fodboldmagi i Bundesligaen da Eintracht Frankfurt vandt 4-1 ude over Hertha Berlin.

Den offensive midtbanespiller Jesper Lindstrøm scorede et perlemål til 3-0 efter 56 minutter og var med til at cementere Frankfurts sejr. Lindstrøm modtog bolden et godt stykke uden for feltet da Hertha Berlin-keeperen Marcel Lotka ikke fik sparket den langt nok væk. Lotka var kommet uden for sit felt og Lindstrøm chippede den på sin første berøring elegant over både målmand to andre Hertha-spillere samt en medspiller.

I første halvleg scorede Ansgar Knauff til 1-0 efter 17 minutter for Frankfurt og tre minutter inde i anden halvleg øgede Tuta til 2-0. Derefter nettede Lindstrøm inden hjemmeholdet fem minutter senere fik reduceret til 1-3 ved Davie Selke. Frankfurt-angriberen Rafael Borre lukkede og slukkede med målet til 4-1 efter 63 minutter.

Frankfurt er med sejren placeret i midten af rækken med 34 point efter 25 kampe. I toppen spillede Bayern München 1-1 hjemme mod Bayer Leverkusen.

Med det ene point topper Bayern rækken med 59 point efter 25 kampe. Det er ni point mere end Borussia Dortmund der dog har en kamp i hånden. Bayern München-stopperen Niklas Süle som skifter til Dortmund efter denne sæson bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 18 minutter. Føringsmålet kom efter en god Bayern-periode.

Süle sparkede bolden i nettet efter et hjørnespark. Bayer Leverkusen svarede igen ti minutter inden pausen og det skete på et unødvendigt selvmål af Bayern München-anfører Thomas Müller. Müller der også havde stået i vejen for en afslutning af Robert Lewandowski kort inden 1-0-målet forsøgte at cleare et indlæg inde i feltet.

Bayern-målmand Sven Ulreich stod ellers klar til at gribe bolden og der var ikke den store fare på færde men Müller strakte sit ben ud og sendte den i eget net.

Angriberen Jonas Wind spillede hele kampen for Wolfsburg som vandt 1-0 hjemme over Union Berlin. Angriberen Yussuf Poulsen spillede den første time for RB Leipzig som spillede 1-1 hjemme mod Freiburg

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top