West Ham topper Premier League efter storsejr over Schmeichel & Co.

The perfect guide to the casino

West Ham topper Premier League efter storsejr over Schmeichel & Co.

West Ham er nyt tophold i Premier League. Efter de første to spillerunder står holdet noteret for maksimumpoint og en målforskel på 8-3. Det står klart efter mandagens 4-1-sejr hjemme over Leicester.

Gæsterne havde Kasper Schmeichel på mål og selv om den danske keeper viste prøver på sine gode reflekser måtte han fire gange pille bolden ud af nettet. Med til historien hører også at gæsterne måtte spille i undertal fra det 40. minut. Allerede et kvarter inden udvisningen var Leicester kommet bagud. West Ham erobrede bolden og spillede direkte ned mod Leicesters mål. Saïd Benrahma smed den ind i midten af feltet til Pablo Fornals der flot dirigerede bolden i mål helt ude ved den ene stolpe mens Kasper Schmeichel sprællede forgæves på stregen.

I slutningen af første halvleg blev vilkårene endnu værre for den danske målmand og hans holdkammerater. Ayoze Perez trådte hårdt ned på en West Ham-spiller og efter en VAR-gennemgang modtog spanieren det røde kort. Kasper Schmeichel stod oppe i hovedet på dommer Michael Oliver og fortalte hvad han mente om den dom.

Efter pausen indledte Schmeichel med at lave en kanonredning men Leicester kom alligevel hurtigt bagud med to. Danskeren blev nemlig fuldstændig solgt af sin forsvarsspiller Caglar Söyüncü. Tyrkeren kiggede ikke op da han ville spille bolden tilbage til Schmeichel så afleveringen endte i stedet med at blive opsnappet af Michail Antonio der spillede Saïd Benrahma fri til en let scoring. Inden de sidste 20 minutter fik Leicester en livline da Youri Tielemans efter lidt sløset forsvarsspil kunne reducere. Det fik dog ingen betydning for kampens udfald for i den anden ende var West Ham og i særdeleshed Michail Antonio skarpere. Han scorede i både det 80. og 84. minut da han viste at han både har en enorm kropsstyrke en god teknik og en effektiv afslutningsfod.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top