The perfect guide to the casino

Dyrt flop på kongekontrakt: Brøndby forsøger at skippe ham til anden Superliga-klub

Jens Martin Gammelby er blandt Brøndbys dyreste indkøb, og han får en fyrstelig hyre, men i sommerens transfervindue håber Carsten V. Jensen at kunne skippe højrebacken til en anden klub i Superligaen eller til norsk fodbold.

Jens Martin Gammelby skiftede til Brøndby for tre år siden, hvor der blev kastet et anseligt transferbeløb til Silkeborg mod at få dengang ligaens bedste højreback.

Hele 11 millioner kroner betalte Brøndby i overgangssum for den i dag 26-årige forsvarsspiller, som aldrig har slået igennem på Vestegnen, og derfor har været udlejet til Lyngby BK.

Den netop nedrykkede klub har ikke råd til at finansiere et køb af Jens Martin Gammelby, og af den grund har han vendt snuden tilbage mod Brøndby – men det bliver formentlig kun for en kort bemærkning.

Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit

Ifølge podcasten ‘Transfervinduet’ forsøger Carsten V. Jensen at slippe af med højrebacken, som angiveligt er en af dem, der tjener mest hos de nykårede danske mestre.

Det forlyder, at andre Superliga-klubber har spurgt ind til Jens Martin Gammelbys situation i håbet om at lande en aftale denne sommer – derudover er der også interesse fra norsk fodbold.

Podcasten, der er produceret af B.T., fortæller ydermere, at Brøndby er på markedet og klar til at investere stort i en ny højreback.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: SE LANDSHOLDSINDSLAG OM DEN MÅSKE KOMMENDE BRØNDBY-SPILLER, DANIEL WASS!

Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen

Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt

OVERSIGT

Scroll to Top