Neymar så rødt i PSGs 4-3 sejr over Bordeaux

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Ståle Solbakken afslører hemmelig aftale med Pieros Sotiriou


Det er nærmest en selvfølge, at PSG løber med det franske mesterskab, og alt tyder også på, at hovedstadsklubben gør det igen i år.

Efter et skuffende 4-4 resultat senest i ligaen mod Angers, skulle PSG tilbage på vinderkurs da man tog imod Bordeaux på hjemmebane. Her startede det dog skidt for hjemmeholdet, der efter 18 minutter kom bagud da Hwang Ui-jo headede Bordeaux i front efter et hjørnespark.

Blot syv minutter senere fik PSG udlignet, da Edinson Cavani satte sit mål nummer 200 i kassen for PSG, og hvilken anden måde end via et hovedstød.

Læs også: Kæmpe klub bød 64 mio. kroner på Patrick Olsen

I 1. halvlegs overtid skulle det blive til både 2-1 og 2-2. Først bragte Marquinhos PSG i front, da han på akavet vis sendte et frispark fra Angel Di Maria i kassen via skulderen, men fire minutter senere leverede Sergio Rico noget af et drop i PSG-målet.

I 2. halvleg satte PSG niveauet et tak op, og i løbet af blot seks minutter, fik Marquinhos og Kylian Mbappe scoret til 3-2 og 4-2.

I det 83. minut reducerede indskiftede Ruben Pardo da han sendte et kanonskud forbi Sergio Rico, der ingen chance havde i målet. Det blev dog ikke til mere for Bordeaux, der måtte se sig slået med 4-3.

Dybt inde i overtiden løb Neymar med opmærksomheden, da han fik sit andet gule kort i kampen og blev vist ud. I 1. halvleg modtog Neymar et gult kort for brok og i overtiden var den så gal, da en provokeret Neymar gik hårdt ind i en noget ligegyldig tackling.

Læs også: Kig væk, Barca-fans: Dette udtalte Martin Braithwaite i 2014

Efter Marseilles nederlag i går mod Nantes betyder 5-3 sejren, at PSG har hele 13 point ned til Marseille på andenpladsen med 12 spillerunder tilbage.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top