The perfect guide to the casino

Wow: Lukaku blev udsat for racistiske tilråb af Cagliaris fans – Nu forsvarer Inters fans racismen mod deres stjerne

Foto: Ritzau Scanpix


Romelu Lukaku fik endelig sit skifte til Inter Milan på plads denne sommer. Her har han da også allerede fået debut, og har endda scoret i begge Inters Serie A kampe.

I søndags vandt Inter og Lukaku med 1-2 på udebane over Cagliari. Her scorede belgieren sejrsmålet på straffespark med 20 minutter tilbage af kampen. Der var bare et enkelt problem, da Lukaku skulle til at sparke straffesparket. Her blev han nemlig mødt af racistiske tilråb, nogle som Inter-træneren Antonio Conte ikke hørte, men han ved godt at det er et problem.

– Jeg kunne ikke rigtig høre noget nede fra bænken, men det er sandt, at der generelt er brug for mere dannelse i Italien. Jeg har også hørt, at Ancelotti har beklaget sig over de konstante fornærmelser, der er på visse stadions. I udlandet er der mere respekt, for her støtter tilhængerne bare deres eget hold, udtalte Antonio Conte ifølge Sky Sports.

Læs også: Nicklas Bendtner-kæreste i problemer efter angriberens skifte til FC København

I sidste sæson blev både Blaise Matuidi og Moise Kean, der dengang spillede for Juventus, begge mødt med racistiske tilråb fra Cagliaris fans på udebane. Nu har gruppen L’Urlo della Nord, som er en gruppe af dedikerede Inter-ultras udtalt i et åbent brev på Facebook, at tilråbene ikke har noget med racisme at gøre, men simpelthen er fordi, de frygter Lukaku. Det skulle nemlig være en måde at ‘intimidere’ stjernerne på.

– Vi er virkelig kede af, at du troede det, der skete i Cagliari, var racistisk. Vi forstår, at det kunne virke racistisk for dig, men sådan er det ikke. I Italien bruger vi nogle ‘metoder’, der kun tjener at ‘hjælpe vores hold’ og forsøge at gøre vores modstandere nervøse – ikke på grund af racisme, men for at komme ind i hovedet på dem. Vi er en multi-etnisk fanorganisation, og vi har altid budt spillere overalt fra velkomne. Til gengæld har vi altid brugt denne ‘metode’ mod andre klubbers spillere førhen, og det vil vi formentlig også i fremtiden, lyder det fra gruppen på Facebook.

De fortsætter med at forsvare Cagliaris-fans, som ellers også blev taget i at råbe racistiske ting i sidste sæson. Inters-ultras fortsætter med, at det blot er ‘en form for respekt’ fordi de simpelthen frygter angriberen.

– Vi er ikke racistiske, og det er Cagliaris fans heller ikke. Vi beder dig om at anskue denne attitude fra italienske fans som en form for respekt, der skyldes, at de frygter dig på grund af de mål, du muligvis vil score mod deres hold, og ikke, fordi de hader dig eller er racistiske.

Opret dig hos Spillehallen nu og modtag deres gratis velkomsttilbud

Romelu Lukaku har derfor lidt mærkværdigt, ikke fansene fulde opbakning i sagen, og med en kontrakt frem til 2024, må man da håbe på, at der kommer styr på tilråbene i fremtiden.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top