Barcelona overvandt rivalerne Espanyol i sandt drama på kongemål af Messi

The perfect guide to the casino

Barcelona overvandt rivalerne Espanyol i sandt drama på kongemål af Messi

FC Barcelona tog her til aften hjemme i mod ærkerivalerne Espanyol i den spanske Copa Del Rey. Og Barcelona vandt et ellers meget opsigtsvækkende opgør ganske sikkert, 4-1.

Barcelona kom dog langt fra godt fra start. Holdet med Arda Turan i startopstillingen, måtte se Felipe Caicedo bringe Espanyol foran efter bare 9 minutter.

Barcelona lagde sig som sædvanligt ganske tungt på opgøret, og det gav afkast cirka ti minutter senere, da Iniesta frispillede Messi der kunne udligne. Og bedst som man troede at de to hold skulle gå til halvleg med et mål hver, så slog Messi til. Fra ca. 28 meters afstand tordnede den lille argentiner et skruet frispark over muren, og via overliggeren ind bag en chanceløs Pau i Espanyols mål. Vidunderligt mål fra Messi der må siges at starte 2016 med manér.

Kort efter pausen lukkede Barcelona definitivt opgøret, da Pique kunne score efter at have strakt sig frem glidende.

Efter 67 minutter kom to ganske opsigtsvækkende udskiftninger, da debutanten Arda Turan blev klappet fra banen, og erstattet af Rakitic. Den anden udskiftning som skete nærmest samtidig, gav plads til endnu en ny Barcelona-mand nemlig Aleix Vidal.

Mod slutningen af opgøret udviklede det sig til et ganske ordinært slagsmål, og Espanyol blev i den forbindelse reduceret til 9 mand. Først fik Hernan Perez sit andet gule kort for et hårdt frispark mod Jordi Alba og kort efter brugte Diop munden lidt for meget mod Suarez og fik direkte rødt kort.

Og troldmanden Messi var impliceret i optøjer og måtte blandt mange andre også se gult.

Neymar lukkede og slukkede fra Camp Nou med sit mål i 88′ minut da han kunne score i et tomt net.

Barcelona er nu videre til kvartfinalerne i Copa Del Rey.

Mest læste på footy.dk

1.Vildt rygte: Zidane fik kun jobbet fordi at denne træner sagde nej tak
2.Instagram: Verdens lækreste fodboldspiller viser sin vilde bagdel frem
3.Kæmpe udrensning på vej i Madrid: Zidane kan sælge ni kæmpestjerner inden sommer
4.Billede: Superliga-stjerne overværede Zidanes første Real-træning
5.Medie: Milan er tæt på at snuppe United-profil – kun prisen mangler

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top