Kent Nielsen: FCK var bedre

The perfect guide to the casino

Kent Nielsen: FCK var bedre

OB-træner Kent Nielsen var selvfølgelig ærgerlig efter 4-1-nederlaget til FCK denne søndag, men erkendte samtidig at FCK bare var bedre.

Footy mødte Kent Nielsen efter kampen til et interview om kampen. På spørgsmålet om FCK var bedre, svarer Nielsen ærligt:

– Ja, men det var de da. Jeg synes ikke vi spiller dumt, men jeg synes i første halvleg var vi ikke dygtige nok til at lægge det pres på FCK som vi havde snakket om og det er noget af det vi faktisk viser i starten af anden halvleg. Og det kommer til at være skidt, fordi vi bruger så meget tid i første halvleg på at forsvare os, starter Kent Nielsen.

– Hvis man skal have en chance mod FCK, så er det vigtigt man ikke skal forsvare for meget, og det kom vi til i første halvleg, uddyber Nielsen.

– Det er ærgerligt, fordi vi har været stabilt opadgående, og følt at vi har spillet godt. Men vi vidste godt at vi skulle have lidt held og være lidt dygtige. Men først og fremmest vidste vi at vi skulle være meget på bolden.

På spørgsmålet om hvilken karakter han vil sætte på denne halvsæson, svarer Kent Nielsen:

– Jamen i forhold til hvad? Man skal jo huske på at OB kommer fra nogle sæsoner hvor man har skullet ligge og kæmpe om nedrykning, og har slidt og slæbt. Klubbens holdning og målsætning har hele tiden været, at vi skulle have en solid midterplacering. Og i forhold til det, så er vi der jo. Jeg synes på nogle områder, særligt offensivt, har vi været noget som har været et frisk pust. Men en reel karakter, det overlader jeg til Jer, slutter Nielsen med et glimt i øjet til Footys udsendte journalist.

Mest læste på footy.dk

1.Real brugte ulovlig spiller – her er Benitez’ dårlige undskyldning
2.Rygte: Neville er kun en midlertidig løsning – Valencia vil have Mourinho
3.Barca-stjerne gør grin med Real på Twitter efter cup-bommert
4.Ligue 1-klub dropper Superliga-profil: Han er for dyr
5.Agüero afslører: Jeg forlader City, når min kontrakt udløber – her skifter jeg hen

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top