Historiske Lewandowski sønderbomber Wolfsburg

The perfect guide to the casino

Historiske Lewandowski sønderbomber Wolfsburg


Af Henrik Hvillum

Det blev en af den slags aftner, som 27-årige Robert Lewandowski sent vil glemme. Det startede ellers skidt. Bayern München var bagud ved pausen, og efter en hviledag mod Darmstadt i weekendens kamp, måtte polakken endnu engang tage plads på bænken.
Hvis han var skuffet over det, skjulte han det godt. Men med Daniel Caligiuris fornemme træffer i første halvleg blev der brug for Lewandowskis arbejdskraft fra starten af anden halvleg. Han erstattede en tam og tandløs Thiago Alcántara, og så blev der ellers byttet rundt på positionerne i Bayerns forreste geledder.

Det viste sig at være den perfekte Plan B af træner Guardiola. Især for Robert Lewandowski personligt. Hans målshow startede godt seks minutter inde i anden halvleg, og præcis 8 minutter og 59 sekunder senere var det slut. Fem (5!) scoringer af én og samme spiller på så kort tid er aldrig set før i Bundesligaen!

Undervejs blev det oven i købet til endnu et par rekorder: Først blev han den hurtigste til at score et hattrick, da han udraderede Michael Tönnies’ gamle rekord fra august 1991 (Duisburg-Karlsruhe 6-2) som lød på godt seks minutter.

Lewandowski gjorde det samme på den halve tid. Og så blev han den første indskiftede spiller, der scorede fem mål i samme kamp. Og den første til at score fem mål i samme halvleg. Det er ikke set før. Kun Dieter Müller (FC Köln) har scoret flere mål i samme kamp, nemlig seks styks. Men han spillede også hele den pågældende kamp. Og faktum er, at polakken havde en chance eller to for at tangere den imponerende rekord. Det lykkedes ikke, men mindre kunne også gøre det.

For at gøre præstationen fuldstændig, må man lade sig imponere af, at der ikke var tale om tilfældige mål. Opfølgninger, first-touches, genpres, flugtninger. You name it, manden kan bare det hele! Verdensklasse af angriberen, som med statsgaranti starter på banen i den kommende weekends kamp mod Mainz. Og man så holdkammeraternes vilje til at søge ham med afleveringer, indlæg, hjørnespark osv. Det bliver til mange mål fra ham i denne sæson, hvis han kan styre sig uden om skadespauser.

Mon ikke man fejrer Oktoberfest og skåler for Robert Lewandowski i München denne tirsdag aften?

Mest læste på Footy.dk

1. Afsløring: Beckham klar til at være utro med denne lækre model, som dog afviste ham
2. Mourinho med vild udtalelse: Jeg vil have alle spillere fra denne rival
3. Ferguson afslører: Dette kastede United-spillerne på Ronaldo, når han stod foran spejlet
4. Billede: Fabregas’ kæreste viser sin kæmpe barm og lækre veninde
5. Nyt grumt billede: Så medtaget ser Luke Shaws ben ud efter operationerne

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top