Footy Inside: FC Midtjyllands Europa-eventyr koster dem mesterskabet

The perfect guide to the casino

Footy Inside: FC Midtjyllands Europa-eventyr koster dem mesterskabet

I hvad der tegner til at blive et meget tæt titelløb mellem FC Midtjylland og FC København kan midtjydernes forpligtelser i Europa League meget vel betyde, at Ståle og co. snupper guldet. 

Søndag eftermiddag skete det. Efter at have toppet Alka Superligaen i samtlige otte runder i efteråret blev FC Midtjylland i går vippet af pinden af FC København på en bedre målscore, og guldkampen er dermed fuldstændig åben igen.

For bare en tre ugers tid siden stod fans af hovedstadsklubben på udebaneafsnittet på TRE-FOR-Park i Odense og slyngede skældsord efter de FCK-spillere, som netop havde tabt 0-1 til OB.

De midtjyske ulve virkede ude af syne, men tre FCK-sejre i Parken og to pointtab til Niels Thorups tropper senere, er alt lige igen. Og fordelen er måske endda vippet over til Ståle og co?

Løverne viser tænder igen. 

De mange nye spillere hos FC København lader til endelig at begynde at klikke med hinanden. Nuvel, 1-0 sejren over Hobro var på ingen måde nogen skøn affære, ej heller var første halvleg af 4-2 sejren over AaB det.

Men holdet viser, at det kan lave mål, selv når tingene ikke fungerer perfekt, og specielt sejren over Hobro var et godt eksempel på den evne til at hente resultater, som kendetegner et mesterhold.

Måske allermest vigtigt var det, at det var Andreas Cornelius, som scorede målet for løverne. Den store angriber har haft det svært siden flop-opholdet i Cardiff, er nu kommet ind og har scoret tre gange i træk.

FCK har brug for hans kvaliteter, ligesom de har brug for den nye mand Kasper Kusks kvaliteter.

Nordjyden lignede en skræmt og forvirret dreng i de første par optrædener, men fik endelig hul på målbylden mod sin gamle klub AaB, og københavnerne vil håbe, at det kan sparke noget selvtillid ind i Kusk.

Superligakamp mellem FCK-Randers FC.
Cornelius har fundet målformen igen efter en svær periode.

Midtjysk træthed 

Vender vi blikket mod Midtjylland, så har de i store træk fortsat, hvor de slap i sidste sæson, men der er også trouble in paradise.

Som deltager i klubben første europæiske gruppespil er fokus naturligvis på at præstere godt her, mens profilerne så kan blive sparet i weekendens kampe i Superligaen.

Niels Thorup gjorde det mod Esbjerg mellem Southampton-kampene, og her slap man afsted med 1-1 fra det vestjyske, men søndag eftermiddag var der ‘no cigar’ for Midtjylland, som tabte 0-1 hjemme på fortet MCH Arena.

Og det var måske mest måden, som de tabte på, der måtte give bekymringer hos Thorup, for spillet haltede markant for ulvene.

Vi har mange gange tidligere set danske hold brænde nallerne på at skulle balancere mellem at spille europæisk og i den hjemlige liga, og det tegner også til at blive et problem for Midtjylland, som er uerfarne ud i kunsten.

Generelt er der få danske hold, som har truppen til at præstere på begge fronter. Måske lige med undtagelse af FCK.

Ståle har den stærkeste trup

I sommer sagde man inde på Østerbro, at det ikke kunne passe, at man nu ikke havde vundet mesterskabet for andet år i træk. Det skulle ikke ske tre gange.

Resultatet var tilgangen af en række store profiler, og en trup, der på papiret var gearet til et mesterskab, samt et succesfuldt europæisk gruppespil.

Det overraskende nederlag til Jablonec udelukkede muligheden for sidstnævnte, og det kan vise sig både at blive en velsignelse og en forbandelse.

Med den stærkeste trup i rækken og muligheden for udelukkende at fokusere på Superligaen, så skal Ståle Solbakken vinde guld. Der er ingen vej udenom.

Og meget tyder da også på, at FCK med den trup, de har, kommer til at hente de fornødne point til et mesterskab. Spørgsmålet er så bare, om FC Midtjylland, især med Europa League-gruppespillet her i efteråret, kan hænge på løverne.

Mit gæt er, at FCK udnytter exit’et fra Europa til at køre det mesterskab hjem, som de sådan hungrer efter. Uanset hvad skal vi nok få en spændende titelkamp i år.

Mest læste på Footy.dk 

1. Afsløring: Beckham klar til at være utro med denne lækre model, som dog afviste ham
2. Mourinho med vild udtalelse: Jeg vil have alle spillere fra denne rival
3. Ferguson afslører: Dette kastede United-spillerne på Ronaldo, når han stod foran spejlet
4. Billede: Fabregas’ kæreste viser sin kæmpe barm og lækre veninde
5. Nyt grumt billede: Så medtaget ser Luke Shaws ben ud efter operationerne

 

 

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top