The perfect guide to the casino

Paul Pogba misser VM

Den franske midtbanestjerne Paul Pogba kommer ikke med til VM i Qatar, da han har pådraget sig en lårskade. Det bekræfter hans agent.

Under træningen i Juventus fik franskmanden et slag, som sætter ham ud af spillet i mindst tre uger.

Pogba er blevet undersøgt i såvel Torino som Pittsburgh, og testene indikerer, at han ligeledes er nødt til at komme sig over en knæskade, som stammer fra september, skriver The Sun.

Agenten, Rafaela Pimenta, har fortalt Telefoot, at selv om midtbanespilleren gerne vil med til VM, bliver han nødt til at væbne sig med tålmodighed.

– Paul ville gerne tilbage så hurtigt som muligt, men han skal slå koldt vand i blodet og bare arbejde hårdt i den svære tid og gøre sit bedste for at kunne være på banen igen for sine fans og holdet så snart som muligt, sagde hun.

Pogba kan altså ikke komme i kamp for Juventus før VM, som der har været håb om.

Den tidligere Manchester United-stjerne vendte til bage til Juventus i sommerpausen, da han kunne forlade Old Trafford på en fri transfer. Imidlertid blev han ramt af en meniskskade i sit højre knæ, før han kunne få sin anden debut for ”den gamle dame”.

Selv om han undersøgte, om der var alternative metoder, valgte Pogba en knæoperation i håbet om at blive klar til VM-slutrunder, hvor Frankrig forsvarer titlen fra 2018.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top