Imod moderne fodbold: Brøndby-fans støtter amatørholdet i Serie 2

The perfect guide to the casino

Imod moderne fodbold: Brøndby-fans støtter amatørholdet i Serie 2

En stor gruppe Brøndby-fans mødte i dag op på Havdrup Stadion for at støtte klubbens amatørhold, der spillede kamp i Serie 2.

Det er ikke ofte, at andre end den nære familie og måske en håndfuld venner dukker op ved kampe i Serie 2. Derfor var det noget usædvanligt, at en stor gruppe Brøndby-fans lørdag dukkede op på Havdrup Stadion for at støtte klubbens andethold i en Serie 2-kamp.

Fansene medbragte flere af de flag, man sædvanligvis ser på Sydsiden, hvorfor det er nærliggende at tro, at det i høj grad er medlemmer af fangruppen Alpha, der tog til Havdrup i dag.

LÆS MERE: ‘Den mørkeste dag i Brøndbys historie’ – Alpha demonstrerer imod nye ejere

Derudover fremviste de under hele kampen et stort banner med teksten: “Imod moderne fodbold”. Dette skal højst sandsynligt ses som en protest imod Brøndbys nye ejere fra Global Football Holdings, som Alpha i lang tid har været meget kritiske overfor.

https://twitter.com/gyldenlve64/status/1586319404295405569

Efter købet af Brøndby blev gennemført annoncerede Alpha, at de boykotter alt stemning for resten af 2022 i protest imod de nye ejere. Fangruppen er derudover rykket væk fra Sydsiden, hvor den ellers har været at finde siden 2006.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top