Lazio-chef inden skæbnekamp: Vi har ødelagt det hele

The perfect guide to the casino

Lazio-chef inden skæbnekamp: Vi har ødelagt det hele

Lazio tabte med 5-1 på MCH Arena, og det er en kamp, som stadig påvirker Lazio-træneren.

En voldsom udmygelse.

Sådan må det have føltes for italienerne, da de gæstede Danmark i september. Her var de et smut i Herning for at møde FCM i Europa League-gruppespillet, hvor de endte med et nederlag på hele 5-1.

I aften mødes de to mandskaber så igen, når midtjyderne skal en tur til Rom, hvor kampen på Stadio Olimpico venter. Maurizio Sarri, cheftræner for Lazio, har stadig ikke rystet den forfærdelige oplevelse af sig forud for aftenens kamp.

Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK

– Vi har ødelagt det hele med den tabte kamp i det første opgør. Vores færd i gruppespillet er blevet defineret af det nederlag i Danmark, men også af den uafgjorte kamp mod Sturm Graz i den seneste runde. Men der blev vi holdt tilbage af udvisningen af Lazzari. I den kamp havde vi den tvivlsomme fornøjelse at have en dommer, der ikke var klar til opgaven, siger Maurizio Sarri til La Gazzetta dello Sport.

Derudover kommenterer han også på græstæppet på det olympiske stadion, og han er mildest talt ikke imponeret.

Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere

– På kort sigt kan situationen ikke løses. Og i forhold til den type fodbold, jeg praktiserer, er det et problem. Kampen i Bergamo (hvor Lazio slog Atalanta med 2-0, red.) kan vi ikke gentage på Olimpico, for underlaget er ikke det samme, siger Sarri således.

Aftenens opgør fløjtes i gang klokken 18.45, og den kan ses på TV2 SPORT X. Det er en helt vanvittig stilling i gruppe F, hvor alle fire hold er på fem point, og alt kan stadig nå at ske i gruppen.

Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top