The perfect guide to the casino

FCM efter ølkast: Uacceptabelt

FC Midtjylland kalder fansenes opførsel for uacceptabelt.

To fans fra FC Midtjylland har grundet deres opførsel mistet muligheden for, at de kan følge deres klub det næste stykke tid. De blev derudover også bortvist fra kampen søndag aften.

Den midtjyske klub meddeler nemlig mandag formiddag, at de har uddelt karantæne og bøder til to personer efter søndagens opgør imod AC Horsens. De valgte nemlig at kaste øl mod AC Horsens målmand Matej Delac, og det er nu blevet straffet.

Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK

– FCM har sidenhen lokaliseret de to personer bag hændelsen, og der er både udstedt bøder samt karantæner på baggrund af aktionerne. Desuden blev de to tilskuere pågrebet og bortvist under kampen.

– I FC Midtjylland accepterer vi ikke disse handlinger, og det skal være sikkert for alle at være til stede på stadion – både spillere såvel som fans på tribunen. Derfor slår vi hårdt ned på sådanne aktioner, hvilket også vil være tilfældet i fremtiden, skriver FC Midtjylland.

Læs også: Superliga-kamptidspunkter fastlagt: Næste derby spilles klokken 14.00

Ifølge FC Midtjylland så blev der kastet øl mod målmanden af to omgange. Første gang skete i forbindelse med Anders Dreyers udlignende mål midtvejs i første halvleg, og herefter advarede stadionspeakeren tilskuerne mod, at kampen kunne blive fløjtet af, hvis det fortsatte.

Det skete dog lidt senere i første halvleg, hvor kroaten ikke blev ramt. Kampen blev dog ikke fløjtet af, og der kom heller ikke yderligere kast fra fansene.

Opgøret endte med en 2-1 sejr til FC Midtjylland efter et sent mål af Kristoffer Olsson.

Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midte

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top