Arsenal redder uafgjort i sidste sekund i London-opgør - Se målet her

The perfect guide to the casino

Arsenal redder uafgjort i sidste sekund i London-opgør – Se målet her

Arsenal er ubesejrede i sine seneste fem ligakampe efter at holdet mandag spillede 2-2 med Crystal Palace i et underholdende lokalopgør. Den franske angriber Alexandre Lacazette udlignede for Arsenal i sidste øjeblik. Danske Joachim Andersen agerede på fin vis spillende stopper for Crystal Palace i hele opgøret.

Kampen bød også på et gensyn mellem Arsenal og klubbens tidligere midtbanestjerne Patrick Vieira der nu står i spidsen for Palace. Arsenal har 11 point og ligger nummer 12. Palace er efter pointdelingen nummer 14 med sine 8 point.

Arsenal fik en glimrende start på opgøret og bragte sig på 1-0 efter otte minutters spil. Et hjørnespark var ved at løbe ud i sandet. Men den ivorianske kantspiller Nicolas Pépé gjorde sig selv farlig med et par gode driblinger og en nærgående afslutning som Palace-keeper Vicente Guaita reddede i fuld længde men ikke kunne holde fast i. Arsenals anfører og frontløber Pierre-Emerick Aubameyang reagerede hurtigt. Han omsatte riposten til sit tredje ligamål i denne sæson.

Palace havde meget af det spillemæssige initiativ før pausen og producerede også en lille håndfuld gode muligheder. Men uden offensivprofilen Wilfried Zaha manglede offensiven lidt bid. Arsenal-keeper Aaron Ramsdale diskede desuden op med et par solide redninger og sørgede for 1-0 ved pausen.

Den ghanesiske midtbanespiller Thomas Partey var i vælten fra anden halvlegs start. Først sendte han et fremragende langskud lige forbi målrammen. Kort efter mistede han bolden til Jordan Ayew og var i den grad medskyldig i Palaces udligning. Ayew fandt den rutinerede belgiske angriber Christian Benteke. Han satte en Arsenal-spiller og sparkede fladt balance i regnskabet.

Det livlige opgør bølgede herefter frem og tilbage med pæne chancer i begge ender. Blandt andre Arsenals indskiftede Alexandre Lacazette bød godt ind. Men der skulle et nyt boldtab til for at bryde stillingskrigen. Belgiske Albert Sambi Lokonga var denne gang synderen. Efter hurtigt og effektivt kontraspil sparkede angriberen Edouard Odsonne bolden i kassen via overliggeren. Arsenal trykkede på i slutfasen.

Forløsningen kom i sidste øjeblik. Palace fik clearet et hjørnespark og forsvarsspilleren Ben White trykkede af. Igen gav keeper Guaita en ripost og denne gang var Lacazette på det rigtige sted.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top