Esbjerg smadrede OB i vanvittigt målorgie

The perfect guide to the casino

Esbjerg smadrede OB i vanvittigt målorgie

Vestjyderne førte hele 4-0 mod OB efter blot 35 minutter, men fynboerne fik dog to gange pyntet på resultatet og kunne derfor tage fra Esbjerg med æren i behold efter en forfærdelig første halvleg.

Mandagskampen i Alka Superligaen stod i dag i mellem Esbjerg og OB. Hjemmeholdet havde hårdt brug for point, da man efter en skidt sæsonstart var placeret sidst i tabellen, men vestjyderne skulle dog få massere af glæde sig over hertil aften.

Allerede efter blot ét minut blev målfesten skudt i gang, da svenske Robin Söder gav Esbjerg en drømmestart med et lækkert velplaceret langskud fra kanten af feltet. Derefter kom der lidt ro på kampen, men det var dog kun for en kort stund i en halvleg, hvor OB i størstedelen af tiden var statister i en fornem Esbjerg-forestilling.

Efter 17 minutter fik Nicki Bille langt om længe scoret sit første mål i Esbjerg-trøjen, da han kom forrest på et frispark og flot headede bolden i nettet. OB-spillerne virkede forstenede, men det skulle blive meget værre for fynboerne.

Debutanten Victor Palsson fik en drømmestart for Esbjerg, da han efter en halvtime udbyggede hjemmeholdets føring yderligere, og få minutter efter var det Kevin Mensah, der var på spil, da han pludselig var helt fri i feltet. Alt tydede derfor på en sand røvfuld til gæsterne, men Kenneth Zohore fik bragt en smule spænding tilbage i kampen, da han kort før pausefløjtet fik reduceret til 4-1.

OB kom langt bedre med i 2. halvleg og El Makrini reducerde yderligere efter 54 minutter, men tættere kom OB ikke trods flere gode muligheder i kampens sidste halvdel, hvor Esbjerg faldt en del i niveau.

Esbjerg vandt dog fuldt fortjent og fik dermed den første hjemmebanesejr i denne sæson. Med sejren står de nu noteret for 9 point, og kravler samtidig væk fra sidstepladsen i Alka Superligaen, mens OB har 10 point efter otte kampe.

Mest læste på Footy.dk

1.Billede: Wimbledon-spiller takker gud og kylling for hans nye vurdering i FIFA 16
2.Afsløring: David De Gea har en “lav” frikøbsklausul i den nye United-kontrakt
3.Vild afsløring: Manchester City-stjerne betaler ikke børnepenge, fordi ex-kæresten stoppede med at sende frække selfies
4.Arrogante Gerrard: Hvordan kunne han gøre ham til anfører over mig?
5.Når Ronaldo går amok: Denne klub har han været hårdest ved

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top