Arsenal hentede sikker sejr - Ung City-spiller snød Palace i overtiden

The perfect guide to the casino

Arsenal hentede sikker sejr – Ung City-spiller snød Palace i overtiden

Fem Premier League kampe blev skudt i gang klokken 16, og her var flere af de store i aktion.

 

Arsenal – Stoke 2-0

Arsenal lagde tryk på fra start og ramte stolpen efter få minutter, men måtte alligevel vente til den halve time var rundet, før Walcott bragte hjemmeholdet foran efter en friløber. Arsenal fik ikke scoret mere før pausen og i anden halvleg fortsatte de dominansen i jagten på det andet mål. Det lykkedes først da Giroud kom på banen og pandede en dødbold ind fem minutter før tid. Arsenal hentede dermed en sikker sejr hvor de fik vist hvad de står for med det boldbesiddende spil langs jorden.

 

Crystal Palace – Manchester 0-1

Manchester City skulle forsøge at følge op på deres fantastiske sæsonstart, da Crystal Palace tog i mod dem i en topkamp mellem nr 1 og 2 i ligaen. Chancer var der nok af, men ingen af holdene havde den fornødne skarphed. City skulle helt frem til de døende minutter før det forløsende mål faldt. Indskiftede 18-årige Iheanacho skulle blot bruge få øjeblikke på banen, før han prikkede bolden ind over stregen. Dermed hentede City de tre point, der gør at de lægger afstand til de øvrige hold i toppen.

 

West Bromwich – Southampton 0-0

Ikke meget at skrive hjem om her. Southampton havde det meste af spillet, men uden for alvor at være farlige.

 

Watford – Swansea 1-0

Swansea havde fået en god sæsonstart med 8 ud af 12 mulige point. De formåede dog ikke at følge op i dagens udekamp mod oprykkerne fra Watford, da de måtte tage hjem med sæsonens første nederlag. Ighalo scorede kampens enlige mål efter en times tid på oplæg fra Deeney, og på trods af at Watford også blev reduceret til 10 mand, så formåede de at holde stand og hente deres første sejr.

 

Norwich – Bournemouth 3-1

Norwich løb med sejren mellem de to oprykkere i en kamp hvor Norwich viste klassen. Jerome gjorde det til 1-0 kort før pausen, og kort efter pausen blev føringen fordoblet af Hoolahan. 3-0 blev det også, da Matt Jarvis udnyttede sløjt forsvarsspil af udeholdet, og lagde den ind i kassen. Steve Cook fik reduceret på et hjørnespark men det var forgæves, og Norwich løb med de tre point.

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top