Brøndby-fans varsler ny demonstration imod GFH: Fylder Brøndby Hallen

The perfect guide to the casino

Brøndby-fans varsler ny demonstration imod GFH: Fylder Brøndby Hallen

På søndag spiller Brøndbys futsal-hold årets sidste ligakamp, og her vil grupperingen ‘Familien Brøndby – Bevar Brøndby IF’, der er modstandere af klubbens ejere, GFH, vise de orange farver frem og demonstrere. 

Orange er langsomt ved at blive synonym med modstand imod Global Football Holdings, hvis man holder med Brøndby. På søndag bliver farverne så vist frem igen. Det sker, når Brøndbys bedste futsal hold spiller sidste kamp i grundspillet imod Pigeons.

Kampen skulle oprindelig være spillet i Valby, men grundet den store interesse fra sure Brøndby-fans er kampen blevet rykket til Brøndby Hallen.

Til kampen vil fansene “bakke op om foreningen (BIF red.) og ønske hinanden god jul”, kan man læse i opslaget fra Facebook.

Familien Brøndby-grupperingen har siden GFH’s indtræden i klubben demonstreret imod de udenlandske ejere. Grupperingen er blandt andet utilfredse med, at de nye ejere holder til i skattelyet Delaware samt, at de ejer flere forskellige fodboldklubber.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top