Draxler bliver rygtet til tysk storklub: Han er en fantastisk spiller

The perfect guide to the casino

Draxler bliver rygtet til tysk storklub: Han er en fantastisk spiller

Bayer Leverkusen-bossen Rudi Völler tager alle rygter med ro.

Bayer Leverkusen solgte for nylig stjernen Kai Havertz til Chelsea, og det indbragte den tyske klub i omegnen af 750 millioner kroner.

Derfor skal klubben ud og finde en erstatning, og på rygtebørsen bliver Julian Draxler nævnt. Rygtet forbavser på ingen måde Leverkusen-bossen Rudi Völler, som dog tager det med ro.

– Det er klart, at sådan noget som dette dukker op. Han har lige spillet to kampe i træk for landsholdet, han har et år tilbage af sin kontrakt i PSG, hvor han ikke spiller så ofte, som han vil, og landstræneren opfordrer ham til at finde en ny klub.

Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen

– Han er en fantastisk spiller, der spiller på en lignende position som Kai Havertz, så denne spekulation er forståelig, og det vil helt sikkert fortsætte i de kommende uger, siger Rudi Völler til avisen Kölner Stadt-Anzeiger.

– Det er klart, at vi ikke kommer til at bruge hele beløbet, vi fik for Kai Havertz. I en svær tid er vi nødt til at agere fornuftigt og økonomisk ansvarligt.

Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen

– Vi henter sikkert en spiller eller to til, men vi bruger ikke så meget, som mange folk måske tror, siger Völler.

Bayer Leverkusen har i denne uge præsenteret den tjekkiske angriber Patrik Schick, som de har hentet i Roma. Han var i sidste sæson udlejet til RB Leipzig, hvor han scorede 10 mål og leverede 3 oplæg i 28 kampe.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Varmt emne hos Chelsea – se Kai Havertz’ bedste aktioner fra Bundesligaen.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top