Robert Skov og co. smed sejren til sidst og danskerløse Dortmund sejrede - Sådan endte Bundesliga-kampene

The perfect guide to the casino

Robert Skov og co. smed sejren til sidst og danskerløse Dortmund sejrede – Sådan endte Bundesliga-kampene

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Simon Tibbling vil til mesterklub


Der var ikke ligeså meget dansk aktion som håbet, da der blev spillet fire Bundesliga-kampe klokken 15.30.

Mads Valentin så endnu en gang ikke meget spilletid, da Augsburg spillede 1-1 på udebane mod FC Köln. André Hahn brændte straffespark for Augsburg efter små ti minutter, og han skulle få endnu mere opmærksomhed senere i 1. halvleg. FC Kölns Rafael Czichos modtog sit andet gule kort efter blot 39 minutter, og det udnytte Augsburg, da de kom foran med 0-1 kort inden pausen, på et mål af Florian Niederlechner. Blot ét minut efter målet, fik Augsburg også rødt kort, og her var det altså André Hahn, der modtog sit andet gule kort.

I 2. halvleg bragte Jhon Cordoba balance i regnskabet, og det endte da også med pointdeling, 1-1.

Læs også: Græsk tragedie: Derfor vil Panathinaikos af med Uffe Bech

Borussia Dortmund var uden både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen, men det skulle ikke blive et problem. Efter 17 minutter var man allerede foran 0-2, da Jadon Sancho og Thorgan Hazard kom på tavlen. Hjemmeholdet fra Hertha Berlin reducerede i det 34. minut, da Vladimir Darida var på pletten. Til trods for et rødt kort til Mats Hummels inden pausen, holdt Dortmund fast i 1-2 sejren.

Robert Skov spillede hele kampen, da Hoffenheim skuffende måtte tage til takke med 1-1 på hjemmebane mod Düsseldorf. Hoffenheim kom ellers i front efter blot seks minutter, da Andrej Kramaric scorede. I kampens 87. minut fik Düsseldorf udlignet, da Rouwen Hennings kunne sikre udeholdet ét enkelt point.

Læs også: Vanvittigt: Bernio Verhagen på vej til NY dansk klub

Den sidste kamp stod mellem Paderborn og RB Leipzig, Grundet en skade, spillede Yussuf Poulsen ikke i kampen, men det var intet problem. For da der stod 26 minutter på kampuret, var Leipzig allerede foran med 0-3. Her var det Patrik Schick, Marcel Sabitzer og Timo Werner, som kom på tavlen. I 2. halvleg bragte Paderborn ellers lidt spænding i opgøret, da to hurtige mål i det 62. og 73. minut gjorde, at Paderborn blot manglede et mål for comebacket. Det mål udeblev dog, og derfor snuppede Leipzig alle tre point, og rykker dermed op på 1. pladsen, inden Borussia Mönchengladbach har spillet.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top