The perfect guide to the casino

Welbecks overtidskasse sikrede Arsenal-sejr over vanvittige Schmeichel

Kasper Schmeichel og Jamie Vardy var i fællesskab ved at sikre Leicester et enkelt point på Emirates, men så slog Danny Welbeck til i overtiden.

Der var dømt topbrag i søndagens tidlige Premier League-kamp, hvor topholdet Leicester gæstede Emirates, hvor rækkens nummer tre Arsenal ventede. Hjemmeholdet startede rigtig fint i første halvleg, og midtvejs i halvlegen så det ud til, at de skulle have et straffespark, da bolden røg op på N’Golo Kantés arm, men Martin Atkinsons fløjte forblev tavs, og så var det i stedet Leicester, der fik sig et straffespark, da Jamie Vardy udfordrede Nacho Monreal. Vardy tog sig selv af sparket, og han sparkede sikkert udeholdet i front kort før pausen.

Det lignede en særdeles svær mission for Arsenal, da de kom ud til anden halvleg, men på fem minutter fik Danny Simpson raget to gule kort til sig, og så fik Arsenal 35 minutter i overtal. Det udnyttede de med tyve minutter igen, da indskiftede Theo Walcott bragte balance i regnskabet. Olivier Giroud lagde et indlæg til rette for den hurtige englænder, der sikkert passerede Kasper Schmeichel.

Derfra var det et stort Arsenal-pres, og Claudio Ranieri måtte ånde lettet op en del gange, da The Gunners vadede i chancer.

Tre minutter før tid diskede Kasper Schmeichel så op med en klasseredning, da Olivier Giroud sparkede på kassen inde i feltet. Kort efter var Giroud igen på pletten, men denne gang headede han lige på danskeren, og Aaron Ramsey havde ikke mere held i sprøjten, da han kort efter sparkede forbi kort fra mål.

Arsenal pressede maksimalt på i de sidste minutter, og i det allersidste minut lykkedes det så, da Mesut Özil slog et frispark ind i panden på Danny Welbeck, der snittede den i kassen uden chance for Kasper Schmeichel. Arsenal tog dermed de tre point efter en vanvittig kamp.

Mest læste på Footy.dk

1. Spillede Leicester til PL-guld: Nu har han taget lidt af gevinsten
2. Lukkede vildt Leicester-væddemål: Det skal han bruge pengene på
3. Ren paradis: Damerne kredsede om ham – kun fordi han var Real Madrid-spiller
4. Vardy har lige fået lønforhøjelse – nu har han denne bil for en million
5. Er Alves seriøs? Her er den hårdeste modstander, han har spillet mod

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top