The perfect guide to the casino

United-signing afslører: Har også været interesse fra Arsenal og Tottenham

Wout Weghorst afslører, at der også tidligere har været interesse fra både Arsenal og Tottenham.

30-årige Wout Weghorst skiftede denne vinter til Manchester United på en lejeaftale, og den tårnhøje hollænder vender dermed tilbage til Premier League, hvor han ikke har haft den store succes for Burnley, som han i øvrigt fortsat er ejet af.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

De røde djævle er dog ikke den eneste Premier League-klub, der tidligere har været ude efter den bomstærke boksangriber.

Det afslører hovedpersonen selv i et interview.

– For to sæsoner siden var der seriøs interesse fra Arsenal og Tottenham. Det var konkret, men i sidste ende gik det ikke igennem.

– Da det ikke blev til noget, satte jeg mig nye mål. Jeg kiggede grundigt på mig selv og vurderede, hvor jeg havde brug for at forbedre mig fysisk og mentalt.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Jeg lagde en plan for det sammen med en specialist. Det gik op for mig, at jeg ikke scorede nok mål med hovedet, så jeg begyndte at arbejde på min teknik sammen med en træner tre gange om ugen.

– Det havde helt klart en effekt. Nu har jeg virkelig selvtillid. Hvis der kommer en god bold, så pander jeg den ind. Det er jeg stolt af, for det er resultatet af fokus og hårdt arbejde, udtaler Weghorst ifølge Football London.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top