The perfect guide to the casino

Jan Bech frygter for sit liv: Hyrer sikkerhedsvagter for at beskytte sig imod Brøndby-fans

Jan Bech Andersen har siden salget af Brøndby fået så mange hadbeskeder, at han nu frygter for sit liv. Den tidligere Brøndby-ejer har derfor hyret to sikkerhedsvagter. 

Imens størstedelen af Brøndbys fans er spændte på fremtiden med de nye ejere, Global Football Holdings, har Jan Bech Andersens salg sat sindene i kog hos nogle fans. Den nu tidligere ejer afslører nu, at han er blevet bombarderet med hadbeskeder og trusler, så han nu frygter for sit liv.

Jan Bech Andersen fortæller til Ekstra Bladet, at han har fået tusindevis af rasende beskeder og, at han også er blevet verbalt angrebet. Derfor har han nu hyret to sikkerhedsvagter, der skal beskytte ham, når han er i Danmark.

– Jeg er blevet svinet til den senere tid. Derfor har jeg følt mig tvunget til at hyre to sikkerhedsvagter. Det er trist, at vi er kommet dertil, men jeg føler, det har været nødvendigt. Jeg må tænke på min egen sikkerhed, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.

De to sikkerhedsvagter var begge til stede ved fredagens pressemøde, der endda blev kort varigt afbrudt af brandalarmen.

– Jeg lytter til de signaler og de folk, jeg taler med. Derfor tager jeg naturligvis ingen chancer med min egen sikkerhed, når jeg opholder mig i Danmark. Det her har været et nødvendigt skridt i den nuværende situation, siger den nu tidligere Brøndby-ejer.

– Men jeg må tilstå, jeg synes det er trist, vi er nået dertil, afslutter Jan Bech.

Brøndby møder på AaB på hjemmebane på søndag.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top