The perfect guide to the casino

Teemu Pukki på tavlen og Italien lammetævede Armenien 9-1! Sådan endte de resterende EM-kvalkampe

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt


De fleste danskere har nok glemt alt om, at der rent faktisk blev spillet andre landskampe i kvalifikationen til EM denne aften. Herunder har vi samlet et overblik over aftenens andre resultater.

I Danmarks gruppe kunne Schweiz sikre sig EM kvalifikationen, hvis de slog Gibraltar på udebane. Det må man i den grad sige de gjorde. Efter en 1. halvleg, hvor kun Cedric Itten kom på tavlen for Schweiz, gik det målamok i 2. halvleg. Her kom Ruben Vargas, Christian Fassnacht, Loris Benito, Granit Xhaka og Cedric Itten på tavlen igen, imens Reece Styche pyntede på resultatet for Gibraltar, der altså tabte med hele 1-6.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

Finland havde allerede sikret sig EM-billetten og havde ikke meget at spille for. De kom dog foran i midten af 1. halvleg, da Teemu Pukki scorede sit 10. mål i EM-kvalen. To mål af Petros Mantalos og Konstantins Galanopoulos gjorde dog, at Grækenland løb med en 2-1 sejr.

I samme gruppe smadre Italien et forsvarsløst Armenien hold med hele 9-1. Allerede ved pausen stod den 4-0 til Italien, efter Ciro Immobile havde scoret to kasser, imens Nicolo Barella og Nicolo Zaniolo også kom på tavlen. I 2. halvleg kom Nicolo Zaniolo på tavlen igen, imens Jorginho, Federico Chiesa, Riccardo Orsolini og Alessio Romagnoli også kom på tavlen. Hobro-stjernen Edgar Babayan scorede Armeniens eneste mål i kampen.

Bosnien & Herzegovina havde heller ikke noget at spille om, men snuppede stadig sejren over Liechtenstein på udebane efter en flot 2. halvleg. Her stod Eldar Civic for et enkelt mål, imens Armin Hodzic scorede to kasser i 0-3 sejren.

Efter Sveriges sejr over Rumænien, havde Norge heller intet at spille for, da de gæstede Malta. Det blev dog stadig til en 1-2 sejr. Joshua King bragte Norge foran efter blot syv minutter, og selvom Malta noget overraskende udlignede kort før pausen, så snuppede Norge sejren, da den tidligere FC Midtjylland-profil Alexander Sørloth, scorede i kampens 62. minut.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

Spanien tævede Rumænien på hjemmebane, hvor de allerede ved pausen, havde sikret sig sejren. Her var man nemlig foran med hele 4-0 på mål af et enkelt mål Fabian Ruiz, to af Gerard Moreno, samt et selvmål af Adrian Rus. I 2. halvlegs overtid kom Mikel Oyarzabal også på tavlen.

I aftenens sidste kamp spillede vores svenske naboer, der ligesom Danmark også er EM klar. Sebastian Andersson bragte Sverige i front mod Færøerne efter 29 minutter, og i 2. halvleg lukkede og slukkede Mattias Svanberg og John Guidetti så ballet, da de sikrede Sverige en 3-0 sejr på hjemmebane.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top