The perfect guide to the casino

Blog: ”Pattebørn”

Dette indlæg er skrevet af Footy.dk’s blogger, Torben Aakjær.

Over længere tid er landsholdet blevet skreget ud til noget nær en åbenbaring, hvorunder man har kunnet læse at Nicolai Jørgensens internationale gennembrud ventede lige om hjørnet, at Christian Eriksen nu havde nået Michael laudrups niveau, eller at Andreas “AC” Christensen vel kun var en underskrift fra at skifte til FC Barcelona.

Og vores alle sammens huttelitut-Toft, “slog bunden ud af tønden”, med sin frejdige udtalelse om at han anså Schmeichel for værende blandt Europas 3 bedste keepere! Bemærk at Toft ikke sagde det i en anden dags brandert i varmestuen på KB`s anlæg, men på national TV, og hvis ikke jeg tager helt fejl, aflønnes han endnu af TV2.

Man har endvidere kunne læse i noget nær alle skrevne medier, og hørt alskens eksperter på TV, udtale sig frejdigt om at den gyldne 94-95 årgang, for alvor ville sprudle frem til VM 18, hvor det vel kun var et spørgsmål om hvor mange points afstand dette superkuld, krydret med internationale stjerner, ville have ned til nummer 2 i gruppen!

Så hvis man kun følger fodbolden gennem sin avis, eller hvis man på samme avis, er lønnet ud fra kvantitet frem for kvalitet, ja så kunne man sagtens blive forført.

Men naturligvis er sandheden en ganske anden, for vi skal vel tilbage til 70èrne for at finde et mere skidt spillende hold, end det vi aktuelt ser iklæde sig landsholdstrøjen, og netop det årti passer egentlig også fint til landstræner Hareide, i det det vel kun er datidens Kurt “Nikkelaj” Nielsens CV, der har været mindre prangende, for så vidt angår de landstrænere der siden hen har bestridt embedet.

En flink mand, men ingen fremtid under Åge

En helt og aldeles gennemført flink mand, uden noget som helst fremtidsperspektiv, er nu i spidsen for vort landshold, og med en stor sort streg henover 10 års arbejde omkring “Den røde tråd” har nordmanden vendt op og ned på alt.

Under Morten Olsens 16 årige regime, hvoraf de sidste 6 år føltes som en 40 årig ørkenvandring, blev der partout spillet med en 4-back kæde og een`angriber. Gud forbyde anden tankegang, for det var jo Olsen selv, i nørklerisk samarbejde med bl.a. Bordinggaard, og en af nutidens fremmeste curling trænere, Kasper Hjulmand, som havde stået for henholdsvis definitionen og implementeringen af dette manifest, som på intet tidspunkt rummer information om basal vindervilje og dedikation.

Nu spilles der 3-5-2, dvs. med wingbacks, en næsten reel 10èr og hele 2 angribere, og efter den meriterende sidste test kamps sejr over notorisk stærke Lichtenstein, så det ud til at Hareide havde fundet sin ideal formation. Og minsandten om det ikke lykkedes at besejre Armenien, som med sin flotte placering som nr. 102 på FIFA ranglisten, jo altid er et hold man kan støde sig på.

Og det fører mig så hen til tirsdag, en råkold aften i Parken, og en af de aftener hvor man simpelthen ikke tager telefonen, af frygt for at man dirigeres ind til Telia Parken. Nu slap jeg med skrækken, og kunne i stedet på TV, nyde Hareides udvalgte udfolde sig på nærmest gudsfrygtig vis overfor fodboldstormagten Montenegro.

Vi vil være Europas bedste, men vi tabte til et ‘virkeligt elendigt hold’

Et land, placeret nede i bunden af Balkan striben, og et land med blot 600.000 indbyggere, som først blev en selvstændig nation for 10 år siden. Montenegro stillede med et på papiret, og i virkeligheden elendigt hold, anført af Inter reserven Jovetic, men på mirakuløs vis, ikke mindst hjulpet af hjemmeholdets utilstrækkelighed, lykkedes det en flok primitive østeuropæere, at snuppe alle 3 point, og så var det ikke engang ufortjent. Montenegros træner og spillere var nemlig både klogere, og på dagen, dygtigere end sin modstander, og når man ikke lærer af sine fejl, ja så bliver man straffet, også selvom man møder en nation der presset ind imellem lande som Chad og Rwanda, blot er nr. 105 på FIFA ranglisten.

Det danske hold havde ændret på 3 pladser ift. Polens kampen, men lige lidt hjalp det, og da en næsten manisk påtaget Fischer igen, som han havde debuteret med mod Polen, begyndte at skrige på bedste Danielle De Rossi maner` til “Der er et yndigt land”, ja så begyndte man allerede at få bange anelser. Nu er Fischer ikke De Rossi, og “Der er et yndigt land” er ikke “Inno di Mameli”, men derfor behøves man jo ikke give op på forhånd, men sådan så det faktisk ud efter relativt kort tid, i en kamp, som på intet tidspunkt var styret af nogen af holdene, men hvor Montenegro på klogeste vis, holdt de ineffektive danskere fra fadet, og da chancen opstod, fordi ingen vidste hvem der skulle gå til Jovetic, fik denne elegant afleveret til modstanderens eneste spiller, hvis efternavn ikke sluttede på C, Feciraj, der alt for let, og aldeles upresset, kunne løfte kuglen hen over en patetisk sprællende keeper, som i dette tilfælde godt måtte have været en smule højere.

0-1 blev kampens resultat, og der skal ikke herske tvivl om at det var 100% velfortjent, for den ynk som de danske spillere undervejs præsterede, fortjente på ingen måde at blive belønnet med point. Vi så Fischer nærmest tuden gå fra borde, da
han blev udskiftet efter en bleg indsats, og vi så AC og Kjær lave flere af de samme fejl, som de udførte mod Polen, alt i mens man igen og igen så Højbjerg tøffe rundt på må og få, og enten forsøge sig med gumpetunge vendinger, halvsmarte driblinger, eller missede pasninger, i et desperat forsøg på at blive set, og set det blev han, men det var ikke for det gode at denne ungersvend vil blive husket.

Det var i øvrigt samme Højbjerg der tilbage i 14, i et interview med TipsBladet, udtalte at han i ramme alvor forventede at Danmark om få år ville være en af Europas stærkeste fodboldnationer, og at det bestemt var muligt at vinde EM 20. Heldigvis hev Hareide ham befippet ud, inden det gik helt galt.

Flere danskere dumpede

Og hermed er det tid til at uddele karakterer til denne absurde forestillings danske hovedaktører. Det bliver på skalaen 1-10, hvor 1 er “farvel og tak”, 5 er den jævnt gode præstation, mens 6 er “international topklasse præstation”.(Uden at røbe for meget, så er der ingen der får 10!).

Kasper Schmeichel (4)
Han kan ikke gøre for at han ikke er højere, men derfor er det alligevel irriterende at se på. Bortset fra hans dvaske hop ved målet, lavede han ingen fejl, og han var gennemgående hurtig til at igangsætte spillet, og så har han en fin attitude.

Simon Kjær (4)
Han kan ikke tage 3 med en badebold, og hans afleveringer er sjældent fremragende, men han fighter det bedste han har lært, og det er i det mindste mere end hvad man kan beskylde de fleste på holdet for.

Andreas “AC” Christensen (3)
Uha, det var endnu en skidt kamp fra den unge mand, som heller ikke har shinet hjemme i Gladbach i den seneste tid. Han var for ofte fejlplaceret, virkede tung, og hans vanlige fine touch på bolden, så ikke imponerende ud. Hjem og puste ud!

Mathias “Zanka” Jørgensen (4)
Overraskende comeback, men selvom det langt fra var prangende, så var han den mindst ringe i 3 mands forsvaret.

Peter Ankersen (4)
Startede forfærdeligt, og selvom det ikke var Suppedas spillere han var oppe imod, så han forvirret ud. Han fik sig dog spillet varm, og var resten af kampen blandt de hæderlige.

Riza Durmizi (3)
Der kom ikke meget fra den lille fyr, hverken defensivt eller offensivt, og selvom han vel er den på holdet med den bedste teknik, udfordrede han ingen i den her kamp.

Pierre-Emile Højbjerg (2)
Sikke en gang hø den tunge dreng igen præsterede, og mon ikke der venter en pause fra startopstillingen i den nærmeste tid. Han vil så meget, og kan så lidt (alt er relativt), hvilket han simpelthen ikke vil indse, og indtil en eller anden får banket ind i hans hoved at han aldrig bliver en Schweinsteiger, at han ikke længere er i Bayern M, og at C Eriksen er holdets stjerne, så tvivler jeg på at det ændrer sig.

Thomas Delaney (3)
Det var svære betingelser for den kløgtige fyr, der klart savnede Kvist, og i stedet havde spradebassen Højbjerg ved sin side. Spillede det enkle, men man savnede lidt vildskab, og nogle bidende tacklinger fra hans side af.

Christian Eriksen (2)
65 A landskampe og stadig 24 år, men har han spillet 5 gode? Næppe, og dette var bestemt ikke en af dem, og det begynder i mistænkelig grad at ligne et kompleks for Tottenham spilleren at trække i landsholdstrøjen.

Viktor Fischer (3)
Hvis man ser bort fra hans manglende sangevner, hans Bendtner lignende gestikuleren overfor holdkammeraterne, og det facts at han ikke kan sætte en mand af, så var han dog hæderlig, eller rettere, lidt i lighed med Kjær, så forsøgte han dog…. lidt…. meget lidt.

Yussuf Poulsen (2)
Øv øv øv, ja det mener jeg, for personligt havde jeg glædet mig til at se den uortodokse kæmpe fortsætte de fine takter, han viste mod Polen, men det blev en jammerdal, og nok en kamp han hurtigt bør glemme.

Pione Sisto (2)
For anden kamp i træk, ganske vist i kort tid, lignede han igen en spiller der simpelthen ikke gider spille for eller på holdet. Det er mærkeligt at han ikke kan sætte sig op til sådan en kamp, hvor han havde alle chancer for at blive matchvinder!

Andreas Cornelius (5)
20 minutter var nok til markant at blive sit holds bedste spiller. Han skulle have været på banen længe før han kom det, men bedre sent end aldrig, og han var en konstant trussel i luftrummet. Ærgeligt at Hareide sad og blundede så længe.

Er Danmark pattebørn, ja!

Summa summarum, så fusede endnu en fest ud på en kold aften på Østerbro, og det sidste man hørte på TV, var en vranten Viktor Fischer, der udover at “slikke sin anfører Kjær og målmand Schmeichel i måsen”, overfusede sig selv og sine hold-kammerater på en meget udansk måde, kulminerende med at han kaldte dem alle for pattebørn.

Dette udbrud blev en nedtrykt Hareide præsenteret for i TV studiet kort tid efter, og selvom jeg dårligt kunne forstå hvad den forståeligt detroniserede mand sagde, så tror jeg da at jeg opfattede at salig Fischer indenfor kort tid inviteres til en såkaldt “kammeratlig samtale”.

Det er helt på sin plads, for selvom man naturligvis har lov til at give udtryk for sin frustration, så bør ingen sætte sig over holdet, og slet ikke i modgang, og det gjorde den unge jyde i særlig grad denne gang.

Pattebørn!

Mest læste på footy.dk

1. Schweinsteiger får lov til at klæde om med førsteholdet – men så ydmyger Mourinho ham på det groveste
2. FCK udtager denne vilde trup til reserveholdskamp – denne MEGA-stjerne er med
3. Her er beviset: Ronaldo er IKKE arrogant
4. Billede: Eden Hazard ignorerer fuldstændig holdkammerat
5. Nedved: Jeg fortryder, jeg ikke skiftede til denne engelske storklub

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top