The perfect guide to the casino

Jude Bellingham raser over straffespark: Det var en joke

Den unge verdensstjerne lagde efter slutfløjt ikke skjul på sine frustrationer over hele straffesparksepisoden.

Dortmund blev tirsdag aften sendt ud af Champions League på trods af, at de havde en 1-0 sejr med i bagagen fra det første møde i Tyskland, og i den forbindelse blev en kontroversiel straffesparksepisode altafgørende, da Kai Havertz fik et omspark fra 11-meter-pletten, efter han i første omgang sparkede bolden på stolpen.

Chelsea-spilleren blev tildelt et omspark, da flere spillere løb ind i straffesparksfeltet, inden Havertz havde skudt til bolden, men Dortmund-stjernen Jude Bellingham var alt andet end tilfreds med den beslutning, da han mener, at det er meget normalt, at flere spillere løber før tid.

– Jeg har ikke set det igen, men fra hvor jeg stod, synes jeg, at det var meget tæt. Det var nok en meter eller to.

– Det var skuffende, og at de fik et straffespark mere, det var en joke. Ved alle straffespark rykker folk ind i feltet. Især når tilløbet er så langsomt.

– Det er sådan spillet er, og vi er nødt til at leve med det, siger Jude Bellingham til BT Sport.

Den eftertragtede Dortmund-stjerne fortæller dog i samme ombæring, at det var ganske fortjent, at Chelsea løb med sejren.

– Jeg følte, at de kreerede langt mere end os. De var farligere og spillede mere intenst end os.

– Jeg har lige set statistikken over boldbesiddelsen, og jeg kunne se, at vi havde den mest. Jeg følte dog ikke, at vi havde bolden steder, hvor vi kunne gøre ondt på dem.

– Det var meget skuffende, men det var dem, der ville det mest, siger Bellingham efter kampen.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top