The perfect guide to the casino

Fredagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: ‘CV’ vil strække sig langt for dansk stjernespiller med fortid i Brøndby


Her har du fredagens rygtebørs.

Transfervinduet er som bekendt lukket, men FC Barcelona håber, at de alligevel kan få lov til at købe den 32-årige Getafe-angriber, Angel Rodriguez, efter en dispensation. Det spanske forbund, RFEF, skal give dispensationen, og den får klubben kun (måske), hvis en spiller er væk i fem måneder eller mere. Helt konkret drejer det sig om den franske angriber, Ousmane Dembélé, der igen er gået i stykker, og som katalanerne ikke regner med kommer i aktion mere i denne sæson. MARCA har historien.

Samme FC Barcelona forsøgte i januar at købe Arsenal-angriberen Pierre-Emerick Aubameyang. Denne plan er på ingen måde opgivet, og ifølge Daily Mirror har de nuværende spanske mestre tænkt sig at forsøge sig igen til sommer.

Læs også: Nicki Bille forsvandt pludselig: Nu afslører han sandheden om sin forsvinden

Og endnu mere om FC Barcelona. De vil nemlig kaste sig ind i kampen om Jack Grealish fra Aston Villa. Manchester United har den engelske midtbanespiller som en prioritet til sommer, men nu får de altså konkurrence fra Spanien. Ifølge The Sun bliver konkurrencen endda betydelig, for Real Madrid vil også lege med. Andre kilder taler om, at Manchester City også kan blive involveret i kapløbet.

Arsenals manager, Mikel Arteta, vil gerne købe to midtbanespillere og en midterforsvarer, og disse indkøb vil den spanske basker gerne have på plads, allerede inden EM-slutrunden starter midt i juni måned. Daily Mail har historien, og de sætter ikke navne på.

Læs også: Træneren bekræfter: Stor handel på vej – FC Barcelona forhandler med denne angriber

Juventus er stadig interesserede i at købe Paul Pogba tilbage fra Manchester United til sommer, men de nuværende italienske mestre er bekymrede over prisen, som kan løbe op i 100 millioner pund (880 millioner kr.) – eller mere. Det er en sum, som er en smule mere end det beløb, som ‘Den Gamle Dame’ selv solgte den franske midtbanestjerne for i 2016. Sportsmole har historien.

Samme Juventus har kig på Real Madrids brasilianske midtbanespiller, Casemiro, som italienerne mener kan erstatte franske Blaise Matuidi, hvis kontrakt udløber til juni og ikke bliver forlænget. Den historie har Sportsmole også.

Ajax-målmand André Onana er åben for et skifte til Chelsea til sommer. De blå fra London vil – muligvis – af med den spanske landsholdsmålmand, Kepa Arrizabalaga, der var sat af til holdets seneste kamp mod Leicester (2-2). Reserven, argentinske Willy Caballero, er 38 år, og han overbeviste heller ikke i weekendens kamp. Den historie har goal.com mere om.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top