Efter brud med Christel: Nu har Teitur fået ny dame på

Den færøske humørbombe har fundet kærligheden på ny.

‘Paradise Hotel’-stjernen Teitur Skoubo dannede sidste år par med Christel Trubka, som også tidligere har medvirket i det populære reality-program, og de to turtelduer medvirkede sågar i Dplay-programmet ‘Singletown’.

Kærligheden braste dog mellem de to kendisser efter deres deltagelse tilbage i november-måned, men nu har Teitur altså fundet en ny kvinde, der får ham til at svæve på en lyserød sky.

Det afslører Teitur i et interview med SE og HØR, hvor han samtidig fortæller, at han er flyttet til Færøerne, hvor der er langt færre restriktioner i forbindelse med COVID-19.

– Der er ingen restriktioner, og der er næsten intet corona. Her er meget frit. Jeg kan gå i fitness, café, restaurant og samles med flere, jubler Teitur og fortæller om den nye kvinde i sit liv:

– Der er en pige, som jeg ses meget med. Vi har det godt sammen, og vi bor sammen heroppe. Det tegner godt, og vi hygger os rigtig meget, siger færingen og fortsætter:

– Vi har ikke fået titel på endnu, men vi er eksklusive. Vi render ikke rundt og er sammen med andre, som tingene ser ud nu, lyder det fra Teitur, som dog endnu ikke er klar til at afsløre navnet på sin nye flirt:

– Jeg har ikke delt hende på Instagram endnu, men det kan godt være, det kommer til at ske. Først skal vi finde ud af, hvad det bliver mellem os, men det tegner til, at det ikke kun kommer til at ses i kort tid. Vi har det rigtig godt sammen, slår Teitur fast.

Se videoen øverst i artiklen: To år siden: gense vanvittig afslutning på braget mellem McGregor og Khabib, der ender i nye slagsmål.

Læs også: Nøgenfoto af Jennifer Aniston er sat til salg – Se det her

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top