26042017
[facebookall_login]
Delt (0)

Match preview: FC København-FC Porto

Football Soccer - FC Porto v FC Kobenhavn - UEFA Champions League Group Stage - Group G - Dragao Stadium, Porto, Portugal - 14/9/16 FC Porto's Otavio (L) in action with FC Kobenhavn's Thomas Delaney. REUTERS/Miguel Vidal

Det er skæbnens stund for FCK, der med en sejr i aften kan spille sig tæt på videre avancement i Champions League

Man skal passe på med at overforbruge betegnelsen ‘skæbnekamp’. Men i aften er det i høj grad på sin plads at finde sådanne gloser frem.

FC København og FC Porto kæmper en intens kamp om den vigtige 2. plads i gruppen. I aften står de to hold ansigt til ansigt i Parken.

Med en sejr vil de danske mestre selv kunne afgøre, i sidste runde mod Club Brügge, om vinterpausen skal gå med at se frem mod forårets 1/8-finaler.

Omvendt vil en portugisisk sejr i aften betyde exit for FC København, der dermed, efter alt at dømme, må belave sig på at ryge over i Europa League.

Løverne hentede i første spillerunde et overraskende point med hjem fra Porto, der ellers kom tidligt foran på et langskudsmål af brasilianske Otávio.

De danske gæster leverede en brav indsats, og efter fik pausen fik Andreas Cornelius med møje og besvær udlignet til slutresultatet 1-1.

Først i den absolutte slutfase, efter et rødt kort til Jan Gregus, blev Robin Olsens mål for alvor belejret, men afgøre kampen kunne værterne altså ikke.

I aften må FC København desværre undvære sin målscorer fra det første opgør. Cornelius blev skadet i fredagens 2-1-sejr over AaB, og er ude resten af året.

Federico Santander blev skadet i en landskamp for Paraguay, og er ligeledes ukampdygtig, hvorfor Ståle Solbakken mangler sin sædvanlige frontduo.

Der er dermed lagt op til, at de to Balkan-drenge, sommerindkøbet Andrija Pavlovic og kantspilleren Benji Verbic, skal forsøge at passere Iker Casillas.

Mulige start 11’ere

FCK: Olsen – Ankersen, Johansson, Zanka, Augustinsson – Falk, Kvist, Delaney, Toutouh – Verbic, Pavlovic

Porto: Casillas – Pereira, Felipe, Marcano, Telles – Torres, Danilo, Herrera, Otávio – André Silva, Jota

Kampen starter kl. 20.45, og vises på 3+

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.