The perfect guide to the casino

Bekræftet: Brøndby mister guldfugl – Bundesliga-klub jubler over ny signing

Det har været et kedeligt transfervindue for fansene på Vestegnen indtil videre.

Brøndby IF har bestemt ikke gjort meget væsen af sig i sommerens transfervindue, hvor der endnu ikke er blevet præsenteret en ny spiller.

De blå-gule fra Vestegnen har derimod sagt farvel til flere stortalenter, og den seneste i rækken til at forlade Brøndby er det blot 16-årige stortalent, Nilas Yacobi, der i foråret bankede mål ind på samlebånd for Brøndbys U17-hold.

Allerede tidligere på sommeren blev der meldt om stor interesse for Brøndbys guldfugl, der regnes som et af de største angrebstalenter i sin årgang, og nu er han altså officielt fortid på Vestegnen.

Nilas Yacobi drager i stedet til Tyskland, hvor han har sat sin signatur på en aftale med Bundesliga-klubben Wolfsburg, der har hentet ham kvit og frit, og det er altså en signing, der vækker stor glæde i den tyske klub.

– Det faktum, at en spiller som Nilas Yacobi beslutter at skifte til Wolfsburg efter adskillige tilbud, viser, at vi har et fremragende image, og at vi er en meget spændende adresse for talenter.

– Nilas’ tekniske færdigheder vil hjælpe os enormt meget, særligt når vi har bolden mod modstandere, som står langt tilbage på banen. Derudover kan han spille næsten samtlige offensive positioner, hvilket giver os en masse taktisk variation, siger Michael Gentner, der er direktør for klubbens akademi, til klubbens hjemmeside.

Foruden Wolfsburg var der angiveligt også adskillige klubber Tyskland, England og Holland, som var ude efter Nilas Yacobis underskrift.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top