The perfect guide to the casino

Chelsea er i krise: Her er Lampards indkøbs-seddel i januar – Har disse seks forstærkninger i kikkerten

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: L’Equipe: Liverpool har sat jagten ind på franskmand


Kriseramte Chelsea skal på shopping-tur i januar for at forstærke truppen.

Chelsea måtte ikke handle i sommerens transfervindue, men det må de blå fra London gerne til januar. Og der skal ske nogle ting, for efter en god periode har holdet tabt fire ud af de seneste fem kampe i Premier League.

Ifølge Talksport har Chelsea-manager Frank Lampard kig på seks spillere. Men han kan og vil nok ikke købe dem alle.

Læs også: Hobro-stjerne nærmer sig stort Superliga-skifte

Jadon Sancho fra Borussia Dortmund er top-prioritet, men dels vil Borussia Dortmund nok ikke af med fløjspilleren i januar, fordi de ikke kan få en erstatning for ham. Dels er Chelsea her i skrap konkurrence med bl.a. Manchester-klubberne.

Mere realistisk ser det ud med Crystal Palace-angriberen Wilfried Zaha, som har en ikke så heldig fortid i Manchester United. Men ivorianeren vil gerne væk, og det var ikke så langt fra i sommer, hvor både Arsenal og Everton var interesserede – uden at det altså blev til en handel. Det kan det meget vel blive nu.

Læs også: Sparket ud af FCK: Dét skal Bendtner nu

Derudover holder Chelsea øje med Timo Werner – der har scoret 16 mål i 15 Bundesliga-kampe for RB leipzig i denne sæson – og med Moussa Dembélé. Den tidligere Celtic- og Fulham-angriber har lavet 10 mål i 17 kampe for Lyon i den franske liga.

Endelig er der den jamaicanske fløjspiller, Leon Bailey, fra Bayer Leverkusen. Han er 22 år, og ham har Chelsea haft kig på i flere år. Og så er der nigerianeren Samuel Chukwueze fra Villarreal, der kun er 20 år, og som er Chelsea-fan, fordi John Obi Mikel har spillet for klubben.

Med andre ord: Frank Lampard får rigeligt at se til i den næste måneds tid.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top