The perfect guide to the casino

Spanien smadrede Malta og Schweiz vandt over Georgien: SÃ¥dan endte aftenens EM-Kval kampe

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt


Det var ikke kun i Telia Parken, at der var gang i målene, i aftenens EM Kvalifikationskampe.

I Spanien var der ikke meget at spille om, da Malta kom på besøg. Spanien var allerede kvalificeret, men det var ikke helt til at se, da de smadrede et chanceløst Malta hold. Efter rigtig mange chancer, startede Spanien dog stille ud, da det blot stod 2-0 ved pausen, efter mål af Alvaro Morata og Santi Cazorla. I 2. halvleg gik Spanien dog målamok, da man scorede hele fem mål, og endte med at vinde 7-0. Målene blev scoret af Pau Torres, Pablo Sarabia, Dani Olmo, Gerard Moreno og Jesus Navas.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

Hverken Italien eller Bosnien & Herzegovina havde noget at spille om, da Finland allerede havde snuppet 2. pladsen i gruppen, efter deres sejr tidligere. Derfor kom hjemmeholdet ikke med så meget som forventet, og i stedet snuppede Italien en 0-3 sejr. Francesco Acerbi og Lorenzo Insigne scorede i 1. halvleg, imens Andrea Belotti lukkede kampen i 2. halvleg.

Vores svenske naboer kunne med en sejr sikre sig 2. pladsen i Gruppe F, og det var lige præcis, hvad de gjorde, da de var taget en tur til Rumænien. Efter en rigtig flot 1. halvleg, hvor Sverige havde de største chancer, udnyttede Marcus Berg og Robin Quaison deres muligheder, og bragte Sverige foran med 0-2 allerede inden pausen. I 2. halvleg var Rumænien klart bedre med, men her var det for sent, og i stedet løb Sverige med 0-2 sejren og 2. pladsen i Gruppe F.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

I Danmarks gruppe skulle Schweiz møde Georgien på hjemmebane. Her håbede man på et schweizisk nederlag, så kvalifikationen allerede var sikret. Efter en 1. halvleg, hvor Schweiz sad på både spillet og chancerne, blev der ikke scoret. Vi skulle helt hen til det 77. minut, før hjemmeholdet fik scoret, og det blev også den eneste scoring.

Schweiz’ 1-0 sejr betyder, at Danmark topper Gruppe D med 15 point, imens Schweiz har 14 point, og Irland sidder pÃ¥ 12 point, med kun en kamp tilbage.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top