The perfect guide to the casino

Officielt: PSG udnytter tilbagekøbsklausul – henter hollandsk stortalent retur til spotpris

Den franske storklub har hentet endnu en forstærkning denne sommer.

Paris Saint-Germain har haft et travlt transfervindue denne sommer, hvor de allerede har sikret sig flere spillere forud for den kommende sæson – heriblandt Marco Asensio, Milan Skriniar, Lucas Hernández og Manuel Ugarte.

Den franske storklub er dog ikke færdige med at spendere millioner, for de har netop købt det hollandske stortalent Xavi Simons tilbage til klubben.

Den blot 20-årige offensivspiller forlod ellers netop PSG sidste sommer til fordel for et skifte til den hollandske storklub PSV, hvor han imponerende stort i sidste sæson med 19 mål og otte oplæg i 34 Eredivisie-kampe.

De mange flotte præstationer fra Xavi Simons har fået PSG til at indløse en klausul, som de fik indskrevet i kontrakten i forbindelse med hollænderens transfer til PSV.

Tilbagekøbsklausulen medfører, at PSG kan købe Xavi Simons fri af sin aftale i PSV for kun seks millioner euro – svarende til cirka 45 millioner kroner, hvilket må anses som lidt af et scoop, da Xavi Simons, der har en fortid på FC Barcelonas talentakedemi, vurderes til at koste 40 millioner euro – svarende til knap 300 millioner danske kroner.

PSV har allerede bekræftet handlen på klubbens hjemmeside, mens PSG endnu ikke har meldt noget ud.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top