Joachim Andersen slagter dommeren: Fuldkommen hjernedødt

The perfect guide to the casino

Joachim Andersen slagter dommeren: Fuldkommen hjernedødt

Joachim Andersen var alt andet end tilfreds med dommerens præstation i gårsdagens 1/8-finale mod Tyskland.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Danmark lørdag aften stod over for Tyskland i 1/8-finalen ved EM-slutrunden, og her VAR der altså drama for alle pengene.

Allerede efter fire minutter fik Tyskland således underkendt et mål, mens det samme var tilfældet for Danmark efter 48′ minutters spil, da Joachim Andersen fik underkendt et mål, da Thomas Delaney, som havde næstsidste fod på bolden havde sneget sig en centimeter for langt frem.

Ondt blev værre for Joachim Andersen få minutter senere, da bolden blev skudt op på hans hånd fra kort afstand, hvilket kampens dommer, Michael Oliver, takserede som et straffespark

Netop Michael Oliver fik en hård medfart af Joachim Andersen efter slutfløjt, hvor han kaldte det en af de dårligste dommerpræstation han nogensinde havde set.

– Det er en af de værste dommerpræstationer, jeg har set i min karriere. Offside er offside, men at du kan dømme hånd på bolden i sådan en situation er fuldkommen vanvittigt, siger Joachim Andersen, som uddyber om episoden:

– Der ikke er skyggen af straffe. For to år siden havde vi dommermøde før sæsonen i Premier League, hvor vi snakkede om, at sådan en der aldrig kan dømmes.

– Han er en halv meter fra mig og sparker bolden op på min hånd. Jeg havde den i en naturlig position, så der kan aldrig nogensinde dømmes straffe.

– Det har de sagt sort på hvidt til os. At han så går ud og dømmer det – en engelsk dommer endda – det er jo fuldkommen hjernedødt, siger Joachim Andersen, der desuden er frustreret over ikke at kunne få lov til at tale med dommeren.

– Vi må ikke snakke med ham. Vi får bøder og rødt kort. Bare du siger en lille ting, så er det: ’Bum, gult kort.’ Det er en latterlig regel. Han kan lave alle de fejl, han vil, og vi må ikke sige noget.

– Selvfølgelig reagerer du, når dommeren laver en forkert beslutning. Og jeg ved ikke, hvor mange af dem han lavede i den her kamp, afslutter Joachim Andersen.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top