Jude Bellingham var en lykkelig mand oven på Englands videreavancement til kvartfinalen.
England havnede søndag aften i gevaldige problemer, da de mødte Slovakiet i kvartfinalen ved EM-slutrunden.
Det stjernespækkede mandskab havde således ualmindelig svært ved at få spillet til at hænge sammen, mens Slovakiet derimod var storspillende.
Takket være en overtidsscoring af Jude Bellingham, som saksesparkede bolden i kassen og en scoring af Harry Kane i den forlængede spilletid, så spillede England sig dog videre til kvartfinalen.
Derfor var det også en glad Jude Bellingham, som mødte pressen efter slutfløjt.
– Udover deres mål så var vi rimelig gode, fortalte Bellingham efter kampen ifølge UEFA.
– Vi skulle bare være mere kyniske. Men vi fik vist noget karakter.
– Vi er 20-30 sekunder fra at ryge ud af EM, men humøret er nu i top. Jeg tror, det kan gøre en stor forskel fremover, lød det fra Bellingham.
England møder Schweiz i kvartfinalen, som slog Italien med 2-0 i 1/8-finalen.