Dansk stjerne er træt af VAR: En skam for fodbolden

The perfect guide to the casino

Dansk stjerne er træt af VAR: En skam for fodbolden

Jonas Wind er ikke den store fan af VAR.

VAR har efterhånden været et omdiskuteret emne i flere år nu, og i lørdagens 1/8-finale stjal VAR endnu engang fokus, da der blev annulleret to mål og tildelt et straffespark til Tyskland, som på baggrund af dette kunne bringe sig i front med 1-0.

I kølvandet på Danmarks exit lægger Jonas Wind ikke skjul på, at han ikke er den store fan af VAR, og stod det til ham, så skulle det helt afskaffes.

– Jeg har kun set et billede af det, men jeg synes generelt… Jeg ved ikke, om man skal passe på, men det er en skam, at fodbolden er kommet dertil, siger Wind og fortsætter:

– Generelt har jeg aldrig været stor fan af VAR, og hands-reglen i sig selv er svær at blive klog på. Nogle gange bliver det dømt, og andre gange gør det ikke. Og så er der en storetå, der er i offside på vores mål.

– Ja, jeg er ikke fan af VAR. Det fjerner glæden ved scoringer. Man skal altid kigge sig over skulderen, i forhold til om der er sket et eller andet, eller om der er en, der har været i offside et par sekunder inden.

– Så ja – hvis der var en afstemning om ja eller nej, så er jeg imod VAR, det er helt sikkert, fastslår Jonas Wind.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top