The perfect guide to the casino

Ung Brøndby-spiller med ambitiøst projekt: Hjælper svage og udsatte børn gennem fodbolden

Den blot 20-årige Laura Juul Hansen er grundlægger og ejer af tøjmærket ‘Juul Copenhagen’. Igennem den virksomhed finansierer hun fodbolddage, hvor hun hjælper udsatte børn i ind- og udland.

Laura Juul Hansen er en travl kvinde trods sine blot 20 år.

Til dagligt spiller hun for det bedste kvindehold i Brøndby, mens hun ved siden af ejer tøjmærket ‘Juul Copenhagen’, som er et sportstøjmærke til folk i alle aldre, former og størrelser, som hun selv formulerer det.

Den unge kvinde bruger pengene fra tøjmærket til at agere økonomisk støtte til sit eget velgørenhedsprojekt ‘Sport Creates Memories’, hvor hun hjælper svage, udsatte børn med at få glæden igennem fodbolden.

Fang Laura Juu Hansen på LinkedIn her.

– Jeg har et ret nært forhold til fodbold. Det er en af de eneste sportsgrene, der så fint bringer folk af forskellig alder, køn, tro og klasse sammen. Fodbold skaber glæde, håb, styrke – og vigtigst af alt formår sporten at skabe et samlingspunkt, hvilket en verden som vores, nogle gange har brug for. Hvis jeg kunne, ville jeg redde hele verden, men da dette hverken er muligt eller realistisk, vil jeg prøve at hjælpe hvor jeg nu kan, igennem noget jeg elsker, siger den ambitiøse kvinde.

Velgørenhedsprojektet ‘Sport Creates Memories’ har til formål at hjælpe udsatte og syge børn med at få nogle spændende oplevelser, og det hele startede for fem år siden, da hun blot var 15 år gammel.

– Som 15-årig arrangerede jeg en fodboldcamp for børn i mit lokalsamfund med stor succes. Det var de første spæde spor på vejen til noget stort, erindrer hun.

Som 18-årig fik Laura Juul Hansens mor konstateret brystkræft, hvilket ramte hende hårdt, men samtidig blev startskuddet til et nyt projekt. Denne gang arrangerede hun en fodbold-dag for kræftramte børn, hvor hun indsamlede autografer fra Superliga-spillere og fik overtalt nogle spillere til at træne børnene på campen.

En dag, som gjorde stort indtryk på kvinden bag, men også deltagerne, for som en mor formulerede det, så havde hendes kræftramte dreng haft en givende dag, som havde fået ham til at føle både glæde og håb.

Året efter – i maj 2021 – gentog Laura Juul Hansen successen, da hun afholdte endnu en fodbold-dag for kræftramte børn – denne gang i Horsens, Jylland.

Med til historien skal nævnes, at Laura Juul Hansens mor er blevet konstateret kræftfri. Det blev hun i sommeren 2020.

Følg Laura Juul Andersen på Instagram her, hvor hun deler billeder af sine projekter og sin hverdag som fodboldspiller for Brøndby.

Efter de succesfulde camps i Danmark valgte den utrættelige og ambitiøse Brøndby-spiller at tage turen ud over landets grænser, for hun landede et samarbejde med en klub i Ghana, hvor hun afholdte adskillige ‘Sport Creates Memories’-fodboldcamps for udsatte børn.

– På de forskellige camps, fik børnene både snacks, juice og mad, så de kunne holde sig kørende. Udover det, blev de alle foræret et sæt fodboldtøj og en rigtig fodbold. Alt sammen noget de kunne beholde, så de altid har muligheden for at spille fodbold og have det sjovt, fortæller hun.

Hun arrangerede i alt syv forskellige camps på syv forskellige steder, og der var cirka 150 børn hvert sted, og det glæder hende, at SÅ mange børn deltog og blev beriget.

– Det var fuldstændig fantastisk og surrealistisk, at så mange børn fik lov til at tage del i dette projekt, og det er uden tvivl en af de største oplevelser i mit liv.

Turen til Ghana var en stor oplevelse for Laura Juul Hansen, som fortæller, at fodboldens betydning ikke er til at tage fejl af.

– En af de ting der virkelig fangede min opmærksomhed, var hvordan så simpel en ting som fodbold, kan have så meget betydning i sådan et barns liv. Hvordan denne oplevelse, blev et lille lys i et ellers lidt hårdt liv. Mange af dem har ikke engang mulighed for at få en fodbold, af den simple årsag, at de slet ikke har råd. Alle børn burde have mulighed for at spille fodbold, uanset hvor i verden de er født. Alle børn burde have mulighed for være børn. Det var formålet med mine fodbolddage – at skabe glæde og sammenhold på tværs af landegrænser.

Selvom hun har opnået meget på kort tid, er det ikke tid til at slappe af, for Brøndby-spilleren har allerede arrangeret sit næste, store projekt. Hun rejser nemlig til Afrika i december og afholder fodbolddage igen.

Hun konkluderer slutteligt på alle oplevelserne ved at fortælle, hvorfor hun gør, som hun gør:

– Hovedformålet er at hjælpe børn – især udsatte og syge børn. Jeg vil skabe et trygt miljø med plads til leg og spil – og lade børn være børn, hvilket ikke er et privilegie, som alle børn har. Det er et privilegie, som jeg har haft og noget jeg vil dele. At hjælpe disse børn er en stor gave, og der vil blive ved med at drive mig til at gennemføre disse fantastiske projekter.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top