The perfect guide to the casino

Ingen gider at have ham: Nu forhandler CV om at ophæve samarbejdet med Brøndby-fiasko

Jens Martin Gammelbys svenske skifte er tilsyneladende faldet til jorden.

Det er ingen hemmelighed, at Jens Martin Gammelby efter alt at dømme er fortid i Brøndby, og ifølge bold.dk, så forhandler de to parter angiveligt om at ophæve samarbejdet fem måneder før tid.

Jens Martin Gammelby kan dog ende uden arbejdsgiver, hvis en ophævelse af samarbejdet bliver en realitet, for ifølge FotbollDirekt, så har Hammarby, der tidligere er blevet meldt interesseret i Gammelby, trukket sig fra forhandlingerne med højrebacken, da de ikke kunne nå til enighed om en aftale.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

Hvad der ligger til grund derfor oplyser mediet dog ikke noget om.

Silkeborg er også blevet nævnt som en mulig bejler til Gammelbys underskrift, men et skifte retur til hans tidligere arbejdsgiver virker også usandsynligt, da han ikke må spille for en anden dansk klub i foråret ifølge FIFAs reglement, som kun tillader en spiller at spille for to klubber i løbet af en sæson.

Dermed er Jens Martin Gammelby altså tvunget til et skifte til Sverige, Norge eller en anden liga, hvor sæsonen følger kalenderåret, men heller ikke her ser der ud til at være en reel interesse for højrebacken.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

Jens Martin Gammelby kan dog trøste sig med, at han er velkommen til at træne med i sin gamle klub, indtil han finder noget andet.

Det fortæller Silkeborgs direktør til bold.dk.

– Jeg ved det simpelthen ikke, men det er klart, at Gammelby er en god, gammel ven af huset, og hvis han kommer og banker på og spørger, om han må træne hos os, indtil han finder noget andet, vil han altid være velkommen, lyder det fra Kent Madsen.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top