The perfect guide to the casino

Spillede i Brøndby og var holdkammerat med Jesper Lindstrøm: Nu spiller han 3. division og læser til finansøkonom

Det er bestemt ikke alle, der klarer sig igennem nåleøjet, selvom fodboldtalentet er stort.

Det er det tidligere Brøndby-talent, Lucas Rejnhold Steen, et særdeles godt bevis på. For få år tilbage tog han således turen op igennem Brøndby Masterclass, hvor han som årgang 2000 spillede sammen med Jesper Lindstrøm, der som bekendt brændte banen af for de blå-gule fra Vestegnen, inden han altså blev solgt til tysk fodbold.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

Anderledes gik det dog for Lucas Rejnhold Steen, der i dag er 22 år gammel. Han er netop vendt hjem til dansk fodbold efter et ophold i Tyskland, hvor han har slået sine folder i henholdsvis Phönix Lübeck og Rostocker FC 1895.

Det bliver dog ikke på højeste hylde, at ventrebacken nu skal vise sig frem, for han er nemlig skiftet til AB Tårnby i 3. division, og der er en ganske god grund til, at det bliver dem, der nu får glæde af det tidligere Brøndby-talent.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Der har været en masse interesse, og det har været meget forskelligt. Jeg havde en god snak med AB Tårnby om, at jeg gerne ville gå lidt ned i tid med fodbolden, og der sagde klubben, at det kunne jeg godt. Det passede at gå lidt ned og samtidig tage det seriøst, siger Lucas Rejnhold Steen til bold.dk og tilføjer.

– Jeg har fået en lejlighed på Amager, som jeg gerne vil bo i. Min familie bor også på Amager, og jeg er også i gang med at studere til finansøkonom, og det sidste halve år af uddannelsen skal jeg være i praktik. Det passede bedst, at jeg kunne trappe lidt ned med fodbolden, så jeg kan studere samtidigt, lyder det fra den tidligere Brøndby-spiller, der ser frem til opholdet i sin nye klub.

– Jeg tror, at det bliver en sjov udfordring, og jeg håber, at jeg kan løfte holdet, så vi kan blive oppe og etablere os i rækken.

– Jeg glæder mig til at være en af de mere erfarne på holdet. Jeg har altid været vant til at være en af de yngre, så det bliver sjovt at dele ud af min erfaring, lyder det afslutningsvis fra Lucas Rejnhold Steen, der aldrig nåede at få debut for Brøndbys førstehold.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

Scroll to Top