Kasper Schmeichel understreger vigtigheden af den opbakning, som landsholdet har fået i en lang periode.
Der er stor interesse for det danske herrelandshold i øjeblikket, og de fylder Parken gang på gang uanset, om det er en ligegyldig venskabskamp eller afgørende kval-kamp. Man skal have sovet under en sten, hvis man ikke har opdaget den eufori, der er omkring landsholdet.
Sådan har det dog bestemt ikke altid været.
Man skal blot få år tilbage for at finde en negativ stemning omkring holdet, men meget ændrede sig under EM sidste år. Det skete naturligvis grundet de flotte resultater, men Eriksens ulykke spillede også ind, så man kunne virkelig mærke fællesskabsfølelsen.
Faktum er, at de danske spillere mærker stor opbakning forud for VM-slutrunden, og det sætter Kasper Schmeichel pris på. Han var nemlig også med i de svære tider.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på
Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
– Intet gør mig mere stolt, for jeg ved, hvor vi var. Som hold var vi i en svær situation, hvor vi hele tiden skulle forsvare os. Vi var ikke elsket af vores land, og vi kunne ikke fylde stadion. Der var ikke nogen stor interesse for landsholdsfodbold, siger Kasper Schmeichel til fifa.com og fortsætter:
– Drømmen var at vende det rundt, og det kunne kun vi gøre. Vi måtte se indad. Hvor vi er i dag er lige nøjagtigt, hvad vi drømte om. I dag bliver der udsolgt til vores kampe på fem minutter. Når vores træninger er åbne, er der fyldt på lægterne. Det var svært at forestille sig for bare et par år siden.
– Vi har været i stand til at samle os som nation og som landshold, og vi har formået at skabe, hvad vi har drømt om i så mange år – et landshold, som befolkningen er stolte af. Det er ekstremt vigtigt, at vi aldrig tager det for givet, for vi ved, at det kan vende. Det er vores ansvar som landshold at sikre, at det ikke sker.
Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere
Læs også: Forrykt: Qatar sender tusindvis af arbejdere ud
Landsholdsmålmanden er heller ikke i tvivl om, at Hjulmand skal have en stor del af æren.
– Noget af det første, han talte om, da han blev landstræner, var at samle og inspirere en nation gennem fodbold. Det har han haft succes med. Det er også meget afgørende, at han er en meget vellidt person, han bor i Danmark, og han er derfor synlig blandt befolkningen, der kan møde ham hver dag. Den måde, han har formået at kommunikere sit budskab omkring landsholdet, har været exceptionel, lyder det fra Kasper Schmeichel.
Schmeichel og Co. sparker slutrunden i gang d.22 november, når de møder Tunesien.
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Jan Bech Andersen om kritik fra Alpha: Vi vil gerne i dialog