Nu udtaler Emil sig om den omtalte situation, som man kunne se i mandagens afsnit af ‘Robinson’.
Der var gang i den i mandagens afsnit, hvor Lukas Bach måtte forlade ‘Robinson Ekspeditionen’. Her fik han en hård medfart, hvorefter han spurgte ind til årsagen for sin afsked. Han blev kaldt både uværdig og egoistisk af Emil, og det påvirkede ham meget.
Lukas har efterfølgende afsløret, at de ikke taler sammen i dag. Emil har til gengæld haft nok andre, som gerne vil i kontakt med ham. Han har nemlig måtte høre på en del efter den omtalte episode, og nu tager han bladet fra munden.
Han udtalte ellers først, at han ikke ville snakke om situationen, da det blot ville hælde benzin på bålet, men han har altså ændret mening.
– Hvor er det sørgeligt, at et fjernsynsprogram skal give folk “tilladelse” til at skrive helt igennem modbydelige ting om et andet menneske, de ikke kender. Jeg har modtaget trusler på livet, beskeder jeg ikke har lyst til at læse op, opkald hvor folk fortæller mig, at de ved, hvor jeg bor og meget andet. Hør venner, ‘Robinson Ekspeditionen’ er et spil, fastslår Emil i en story på Instagram og fortsætter:
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på
Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
– Lukas skulle have haft det at vide på en anden måde, ingen tvivl om det, men husk nu, der også sker noget, når kameraerne ikke er på, Jeg vil ikke forsvare de ting, jeg sagde, for dem som var til stede kender godt virkeligheden. Vi var der alle 21 af samme årsag: Nemlig for at vinde!
Han appellerer til, at folk hjemme i stuerne slapper af. Han understreger, at det blot er et fjernsynsprogram.
– Det er jeg dybt forarget over. Get a life (få jer et liv, red.). Folk må mene, hvad de vil, men hold det da for dig selv. Vi har med folk at gøre fra mødre med to små børn, gymnasieelever og pensionister, som tydeligvis ikke har andet at gå op i end at opdrage på en 24-årig skolelærer i stedet for at opdrage på deres egne børn eller bare nyde deres sidste tid. Jeg er i chok
Han henviser herefter til kærestens Instagram, hvor hun tager ham i forsvar. Hun mener, at folk er dobbeltmoralske, når de også selv mobber.
Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere
Læs også: Forrykt: Qatar sender tusindvis af arbejdere ud
– Jeg er vildt rystet over, at mennesker kan være så ondskabsfulde. For det første så kender de ikke Emil personligt. For det andet kan produktionen klippe så meget, de vil. For det tredje har folk ikke selv været på prøve i form af sult, søvn, savn osv.. Og igen. Jeg er enig i, at man kunne have sagt det anderledes, men jeg er ikke naiv nok til ikke at vide, at der må have været noget udenfor kameratid, som har startet en frustration og vrede hos nogle af deltagerne, fastslår Alberte.
Hun afslører faktisk, at Emil har forsøgt at redde situationen, men det er ikke lykkedes.
– Emil har rakt ud både på hotellet og på besked til Lukas, men desværre uden at få noget svar. Alle deltagere i det øråd var enige om beslutningen. Der var bare en, der skulle viderebringe det, slutter hun.
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Jan Bech Andersen om kritik fra Alpha: Vi vil gerne i dialog