The perfect guide to the casino

Blev rygtet til Brøndby: Endte i rekordsalg

Keeperen Jonathan Fischer har taget skridtet fra Hobro IK til norske Fredrikstad i en rekordhandel. Footy.dk har talt med målmanden om skiftet. 

22-årige Jonathan Fischer var en af de helt store Hobro-profiler i NordicBet Ligaen, men nu skal den unge keeper prøve sig af i udlandet.

Fischer er nemlig solgt for et rekordbeløb til Fredrikstad i Eliteserien. Ifølge Tipsbladet kostede danskeren fire millioner kroner.

Læs også: – Det lugter af et mesterskab til Brøndby

Læs også: Hjulmand skrotter Superligaen: Ikke gode nok

Footy.dk har talt med Fischer om det store skifte.

– Jeg kunne mærke interessen fra start af, og den var meget vigtig. Det er et andet land, og det er første gang. Det er lidt anderledes, selvom dansk og norsk minder om hinanden, så er der stadig en sprogbarriere.

– At få muligheden for at spille i Elitserien og tage endnu et skridt var noget, som jeg gerne ville, og så var det fedt, at det kunne lade sig gøre for alle parter, siger Jonathan Fischer til footy.dk.

Hvordan har du det med at sende et stort beløb til Hobro?

– Det var planen fra start af, hvis man skal være rigtig grov, at hjælpe Hobro på den økonomiske front. Det var Hobros drøm, at de kunne få en god slat penge for mig, men det er også min drøm, at jeg kunne gøre det så godt.

Læs også: Tidl. Brøndby-profil til footy.dk: Skifter til denne klub

Læs også: Vil tilbage til Superligaen: Vil vise at AGF tog fejl

Rygtet til Brøndby og AaB

For tre måneder siden skrev B.T. var særdeles lun på Fischer, og ifølge bold.dk gav AaB et bud på Hobro-keeperen i august, men buddet blev afvist. Han var dog aldrig i tvivl om skiftet.

– Der var selvfølgelig andre klubber, der havde forhørt sig, men det var kun Fredrikstad, der var rigtig konkret.

Hvor konkret var det med AaB og Brøndby?

– De har måske snakket med min agent, men det ved jeg ikke. Men der er mange klubber, der hører, hvordan det står til med den ene, anden eller tredje spiller og har følere ude, men på den måde var det aldrig rigtig konkret med de klubber.

Keeperen har faktisk en fortid i Brøndby, men det var kun i et halvt år som ungdomsspiller i foråret 2018. Han lærte dog en del af lejeopholdet. Fischer trænede blandt andet med førsteholdet under Alexander Zorniger.

– Jeg fik et rigtig godt indtryk, og klubben har hjulpet mig meget i forhold til min udvikling, siger han og tilføjer.

– Jeg lærte meget som person i Brøndby.

Læs også: SL-legende vader i succes: Store trænerambitioner

Læs også: Superliga-legende sætter ord på rekordsalg

Vil have erfaring

Den store mål for Fischer er at få endnu mere hår på brystet i en god liga.

– Jeg vil gerne have mere erfaring, og jeg skulle ikke et sted hen, hvor jeg sidder på bænken. Det prøvede jeg i et år i Hobro. Det er sjovest at spille de sjove kampe, siger Jonathan Fischer til footy.dk.

I denne sæson af NordicBet Ligaen leverede den unge keeper hele  syv clean sheets i 20 kampe.

Fischer og co. skal i aktion i Eliteserien mod Bodø/Glimt 1. april.

Foto: Fredrikstad FK

Læs også – Footy Eksklusivt med egne interviews: 

Vil tilbage til Superligaen: Vil vise at AGF tog fejl

Superliga-legende sætter ord på rekordsalg

På vej fra Brøndby til Tottenham: Nu er han kongen af Serie 4

Fra Brøndby til bunden af 3. div: Vil vende skuden

SL-legende vader i succes: Store trænerambitioner

OVERSIGT

Scroll to Top