Ten Hag peger på hvor United skal forbedre sig

The perfect guide to the casino

Ten Hag peger på hvor United skal forbedre sig

Manchester United har spillet sig ind i kampen om pladserne i Champions League, men manager Erik ten Hag synes, at de røde djævle fortsat har et stort arbejde foran sig, hvis de skal kunne udfordre Arsenal og Manchester City, skriver Daily Mirror.

Manageren mener, at hans hold trænger til et løft i anden halvleg af kampene, hvis de skal fortsætte deres nuværende vej mod toppen af Premier League.

Med den tynde 1-0-sejr over West Ham, der tvang Manchester Uniteds spanske keeper, David de Gea, ud i flere klasseredninger i kampens sidste kvarter, rykkede ten Hags mandskab op på femtepladsen. Marcus Rashford sikrede sejren med sit mål nummer 100 for klubben efter et fremragende indlæg fra Christian Eriksen.

Der er kun et point op til top 4 og Champions League-pladserne, og United har spillet en kamp færre end Tottenham og Newcastle på tredje- og fjerdepladsen.

Med henvisning til holdets nuværende stime har Manchester Citys manager, Pep Guardiola, udtalt, at United er på vej tilbage, om end otte point adskiller lokalrivalerne.

Ten Hag insisterer dog på, at hans spanske kollega er for tidligt ude.

– Jeg bliver nødt til at forholde mig kritisk til vores anden halvleg mod West Ham. Vi er nødt til at gøre tingene bedre, siger hollænderen.

– Holdånden er fantastisk, vi kan score mål og spille angrebsfodbold, men vi skal være mere effektive. Hvis det fortsætter sådan, er vi på rette vej, men der er stadig lang vej op til de bedste i ligaen, mener ten Hag.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top