Den australske målmand langer ud efter klubben i forbindelse med valget mellem ham og Kamil Grabara.
Mathew Ryan startede med at vogte buret, da han kom til FCK, men Grabara har overtaget pladsen igen efter sin skade.
Det har ikke været nemt for den tidligere Premier League-målmand, som har været frustreret over situationen. Han føler ikke, at det kun er fodboldmæssige årsager, der gør, at han ikke spiller mere.
– Jeg føler mig hårdt ramt af, at jeg ikke spiller i øjeblikket i forhold til det, som jeg har vist, siden jeg kom til klubben. Jeg føler lidt, at det er politiske grunde, der gør, at jeg ikke spiller, siger Mathew Ryan til TV 2 SPORT inden afgangen til VM.
Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar
Læs også: Dom fra fodboldøkonom: Det skal Brøndby bruge pengene på
Læs også: ‘Lord’ er tilbage: Bliver vært for sit eget tv-program
Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil
Australieren nåede at spille seks Superliga-kampe, mens han også var med til at kvalificere klubben til gruppespillet i Champions League, men minutterne har været sparsomme den seneste tid.
– Jeg kender ikke motivet fra klubben, jeg spekulerer kun. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ønsker at få Kamil til at spille mere i et forsøg på at sælge ham for et højere beløb. Men der er helt sikkert snak om, at det er det, der foregår. Det går hårdt ud over mig, og jeg føler, at jeg fortjener at spille, siger Mathew Ryan.
Grabara er blot 23 år, og han regnes derfor som et stort salgsemne i hovedstadsklubben.
Klubbens sportsdirektør, Peter Christiansen, afviser dog de voldsomme anklager fra målmanden.
Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere
Læs også: Forrykt: Qatar sender tusindvis af arbejdere ud
– For det første kan vi endnu en gang slå fast – og gerne én gang for alle – at holdet i FCK altid er sat ud fra sportslige vurderinger fra cheftræneren og intet andet. Politik, transferplaner eller noget som helst andet har intet med det at gøre og kommer aldrig til at have det, udtaler klubbens sportschef, Peter Christiansen, i en mail til TV 2 SPORT.
Han forklarer videre, at Grabara blev hurtigere klar, end de havde forventet.
– Efter Kamil kom tilbage, har der været fair og hård konkurrence om pladsen, som der er om alle pladser på holdet, og her har Jacob Neestrup (FC Københavns cheftræner, red.) og staben valgt Kamil ud fra hans præstationer på træningsbanen og på kamparenaen.
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Jan Bech Andersen om kritik fra Alpha: Vi vil gerne i dialog