Marinus Larsen ser tilbage på en god og lærerig tid i Brøndby, og AC Horsens-spilleren har store ambitioner for karrieren, da han gerne vil på det danske A-landshold, siger Larsen til footy.dk.
20-årige Marinus Larsen har fået sin fodboldopvækst i Brøndby, men i sommer forlod midtbanespilleren Brøndby til fordel for AC Horsens.
Læs også: Tidligere Brøndby-spiller: Jeg er i chok!
Midtbanetalentet siger til footy.dk, at det var en god tid på Vestegnen.
– Jeg følger Brøndby. Jeg spillede jo i Brøndby i lidt over ti år, så selvfølgelig følger jeg dem, og jeg ser, at det går godt. Det er da dejligt, siger Marinus Larsen til footy.dk.
Han fortæller, at han er blevet en stærkere fodboldspiller af at være i Brøndby.
– Jeg har selvfølgelig taget meget med. Jeg har været i en Superliga-trup før, og det har klart hjulpet mig.
– Jeg ved, hvordan tingene skal gøres, og der er et hierarki i en trup. Så det har måske været nemmere for mig end andre. Jeg har haft en masse god træning i Brøndby, så jeg har helt sikkert kunne bruge, at jeg har været i en stor klub.
Læs også: Har forladt Brøndby: Stortrives i ny klub
AC Horsens-profilen synes, at det er godt at spille i NordicBet Ligaen, hvor han får en masse seniorerfaring.
– Man tænker ikke på det i dagligdagen, men mit fokus er i Horsens. Jeg vil gøre alt for klubben og træneren.
– Jeg tror, at det fleste fodboldspillere har en stor drøm. Jeg har også en stor drøm om at spille på A-landsholdet, men mit fokus er i Horsens), siger Marinus Larsen til footy.dk.
Det er blevet til 17 kampe i NordicBet Ligaen for Larsen i denne sæson.
Foto: AC Horsens
Læs også – Footy Eksklusivt med egne interviews:
Tidligere Brøndby-spiller: Jeg er i chok!
Kæmpe drop af tidl. BIF-keeper: Ser dumt ud
Har forladt Brøndby: Stortrives i ny klub
Tidl. BIF’er støtter tidl. FCK’er: Det er vigtigt
– Jeg drømmer om FC København-retur